Anmeldt af: Susanne Schatz

Årets CPH:DOX begynder denne uge, og vi har derfor nogle anmeldelser, af nogle af filmene.

Vibeke Bryld – uddannet i København og London – har bl.a. lavet dokumentaren ‘Uden min far’ og ‘Godnathistorier fra ondskabens akse’, og står desuden bag projektet ‘Havfolket kalder mørknet vand’, en totalinstallation med 12 minutters virtual reality-oplevelse i Nikolaj kunsthallen.
Nord fra Limfjorden findes dette mystiske landskab Thy med usynlige beboere, som kun kan ses eller mærkes af dyr og børn, men som er ophav til mange myter og historier, der bruges til at forstå ulykker, uforklarlige hændelser og ritualer. En ”voice over-stemme” fortæller om elverfolk, om havfolk (der tager de unge mænd), og om skikkelser uden ansigt osv., men det er selvfølgelig ikke kun gamle fortællinger: Nutidens Thyboere oplever stadig skrækkelige ting!
Alt det er pakket ind i fantastiske billeder, der viser en vidunderlig natur, mystisk og vild, hvor man godt kan forstille sig en havfrue, som lokker en stakkels mand i vandet, eller hvor man ser panikken i hestenes øjne, fordi de føler de usynlige beboers tilværelse.
Desværre måtte jeg nøjes med at se dokumentaren på pc-skærmen, som helt sikkert kostede noget af magien – men alligevel fik jeg en anelse om, hvordan det ville være i biografen. Det gjorde indtryk, dog var – for mig – et stort minus, at der kun var engelske undertekster. Sproget selv var jo næsten uforståeligt …
Instruktøren tager en med til en unik verden, hvor der skal vises respekt for havet, og hvor man er ”nødt” til at tro på det, som ikke kan forklares med logikken eller videnskab – havfolket har magten!
En speciel oplevelse, men som ikke helt fangede mig og derfor 3 Chaplins.
‘Thyland’ kan ses på CPH:DOX online streamingtjeneste
Link til CPH:DOX: https://cphdox.dk/da/
