Af: Lou von Brockdorff

Spielbergs næste film, bliver en såkaldt coming-of-age-film, som foregår i Arizona i 1950’erne-1960’erne.
Filmen har endnu ikke fået en titel, men er løst baseret på mesterinstruktørens egen barndom.
Handlingen centrerer sig angiveligt om et ungt menneskes forhold til sine forældre i forskellige perioder af hovedkarakterens barn- og ungdom. Og foregår altså i Arizona, fordi det var der Spielberg voksede op.
Spielberg har tidligere lavet film, om børn, b.la. med filmene ‘E.T.’, ‘Solens rige’ og ‘Hook’. Her er nogle af temaerne tab af uskyld, fraværende forældre og overgangen fra barn til voksen.
Spielberg står selv bag filmens manuskript, der er skrevet i et samarbejde med Tony Kushner, som også leverede manus til ‘München’ og ‘Lincoln’.
Michelle Williams er efter sigende på tale til en større rolle i filmen, hvis optagelser efter planen påbegyndes til sommer, og med en planlagt premiere engang i 2022.
Inden vi når så vidt, kan vi glæde os til Spielbergs genindspilning af musical-klassikeren ‘West Side Story’, som skulle få premiere den 10.december i år.