Kommende ‘Motorsavsmassakren’-film bliver en direkte fortsættelse til originalen

Af: Lou von Brockdorff

‘Motorsavsmassakren’, eller som den hedder på engelsk ‘The Texas Chainsaw Massacre’ fra 1974, er lidt af en gyserklassiker, som har skræmt og frastødt mange.

Filmen har derfor allerede også fået en lang række mindre vellykkede fortsættelser, spin-offs og remakes. Senest fik vi i 2017 den noget fesne ‘Leatherface’, der forsøgte at give os en troværdig forhistorie til den legendariske motorsavssvinger.

Men nu er arbejdet på endnu en fortsættelse begyndt. Denne gang med Fede Alvarez i producerstolen. Han har tidligere instrueret gyseren ‘Don’t Breathe’ og genindspilningen af gyseren ‘Evil Dead’. Han kender derfor lidt til gysergenren.

Alvarez har i et nyligt interview bekræftet, at den nye ‘The Texas Chainsaw Massacre’ bliver en direkte fortsættelse til originalen fra 1974 og ligeledes vil have Leatherface som omdrejningspunkt. Denne gang dog i en noget ældre udgave end sidst. Ifølge kilder på internettet er Leatherface født i 1947, hvilket betyder, at han i 2021 er 74 år gammel.

I selvsamme interview bekræfter Alvarez, at filmen bliver holdt i samme stil som originalen, i det omfang det er muligt. Det betyder, at de udelukkende kommer til at benytte sig af praktiske effekter – ingen computereffekter. Ligeledes vil en del af kameraudstyret være vintage for netop at matche stemningen og billedsiden fra originalen.

Filmen bliver instrueret af David Blue Garcia, som er rimeligt ny i instruktørstolen, men har arbejdet i mange år som filmfotograf.

Filmen skulle få premiere senere i år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: