Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Claes Bang er igen med i en international produktion. Denne gang får han selskab af store navne som Mick Jagger og Donald Sutherland.

James Figueras som er kunstanmelder, og holder foredrag om kunst, bliver af kunstsamleren Joseph Cassidy hyret til at stjæle et maleri af den kendte kunstner Jerome Debney. Figueras tager til Debney, sammen med hans nyeste elsker, den unge kvinde Beronice Hollis. Men da de ankommer til Debney, går operationen hurtigt galt, og Figueras bliver drevet af sin egen usikkerhed og grådighed.
Claes Bang startede sin internationale karriere med ‘The Square’ fra 2017, hvor han også vandt for bedste europæiske skuespiller. Han har efterfølgende været med i hitserien ‘The Affair’, og BBC serien ‘Dracula’.
Jeg er en af dem som syntes det er ganske fortjent, for jeg har i mange år virkelig godt kunne lide Bang, og har ønsket at han vil blive en mere værdsat skuespiller. Men når jeg se ‘Picture of Lies’, er det jeg tænker mest om Bangs skuespil, at han godt nok er god til at se forvirret og nervøs ud. Det er klart ikke Bangs stærkeste skuespilspræstation. Han er desværre derfor det svageste led i ‘Picture of Lies’, hvor han får selskab af store navne som Mick Jagger, Donald Sutherland og Elizabeth Debicki.
Donald Sutherland er som altid utroligt god og intens, og er godt castet, som den aldrende kunstmaler Debney. Jeg har endnu ikke set en dårlig Sutherland præstation. Han var også fremragende i Susanne Bier serien ‘The Undoing’. Elizabeth Debicki, som er mere et nyt skuespillertalent, er også god her, ligesom Mick Jagger som tilføjer noget godt, og halv excentrisk til filmen. Jagger er meget lidt med i filmen, så det er ikke for ham man skal se filmen.
‘Picture of Lies’, er baseret på en novelle af Charles Willeford fra 1971, som hedder ‘The Burnt Orange Heresy’. Det er også den oprindelige titel på filmen, så hvorfor den har skiftet navn, ved jeg ikke. Men Scott B. Smith, har efterfølgende skrevet manuskripftet, baseret på bogen. Det er ikke et imponerende CV som Smith har, da han før dette kun har skrevet forskellige tvfilm.
Instruktør Giuseppe Capotondi har heller ikke det vildeste CV, og har før dette kun lavet kortfilm, og enkelte episoder af en italiansk tvserie. Man må derfor sige, at det er flot de har fået disse skuespillere med på produktionen. Det er ret imponerende, at få en skuespiller som Sutherland, på sin første rigtige spillefilm.
Man kan godt mærke at det, måske er knapt så erfarne folk bag filmen. Manus virker lidt rodet, og der er ret mange spørgsmål, især i starten af filmen. Derudover virker mange af karakterenes handling meget umotiveret, og som noget der kommer lidt ud af det blå. Det går meget hurtigt fra 0 og til 100.
Derudover er det først til sidst at filmen faktisk bliver rigtigt interessant, og først der hvor det rigtigt bliver en krimi. Resten af tiden er det bare et halverotisk, halvkedeligt drama. Det er den slags film, hvor man næsten har mere lyst til at se handlingen, efter at filmen er slut, da det virker som om det er her, hvor der kommer mest på spil for de forskellige karaktere. Jeg var ihvertfald mere interesseret i filmen, de sidste 10 minutter af handlingen, end jeg var i resten af hele filmen.
Dialogen virker også utroligt uinteressant, selvom den dog bliver leveret godt. Men det hele lagt sammen, gør bare at man aldrig rigtigt investerer sig i karakterene. De to karakterer som man interesserer sig mest for er Hollis og Debney, da de klart leverer de bedste præstationer, og har de mest nuancerede karaktere.
Visuelt er ‘Pictures of Lies’ egentligt en ret flot film, som også er beriget med meget givende locations. Der er nogle flotte mansions og nogle flotte udendørs locations. Det er dog stadig en film, som man sagtens kan se på stream, og som man ikke behøver putte op på det store lærred.
‘Pictures of Lies’ er en lidt ligegyldig film, som gerne vil være en krimi, og gerne vil være erotisk pirrende, men ikke rigtigt lykkedes med nogle af delene, og som først bliver spændende i de sidste 10 minutter. Den bliver dog løftet lidt af nogle fine skuespilspræstationer, og et visuelt fint look, og istedet for at blive forfærdelig, føles den bare ligegyldig.
‘Pictures of Lies’ kan lejes på Blockbuster fra den 22.marts
Du kan se traileren: https://www.youtube.com/watch?v=6PMAlfrdQNI
