Chris Pine og Ben Foster genforenes i ny film

Af: Lou von Brockdorff

De to mænd havde fremragende kemi i ‘Hell or Highwater’ fra 2016, så det bliver spændende at se dem spille op imod hinanden igen.

Det er i filmen ‘Violence of Action’, hvor vi får lov til at se dem begge to igen. Pine skal spille ekssoldaten James Harper, som slutter sig til en paramilitær gruppe, der sendes på en hemmelig mission i Berlin. Men pludselig er Harper blevet ladet i stikken af sine soldaterkammerater, og nu jages han på tværs af Europa, mens han kæmper for at afsløre sine fjenders forræderiske motiver.

Det vides endnu ikke hvad Foster skal spille, men det vides at udover Pine og Foster, så er Gillian Jacobs, Eddie Marsan, Amira Casar og Fares Fares med. Herhjemme kender vi især Fares fra filmene ‘Journal 64’ og ‘Fasandræberne’, hvor han spillede overfor Nikolaj Lie Kaas.

‘Violence of Action’ bliver instrueret af svenske Tarik Saleh, som også arbejdede sammen med Fares på krimien ‘Cairo Confidential’. Manuskriptet skrives af den relativt ukendte J.P. Davis.

Filmen skulle få premiere til næste år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: