Anmeldt af: Lou von Brockdorff

John David Washington og Zendaya giver deres livs bedste præstationer i ‘Malcolm & Marie’. Men filmen ender langtrukken og forudsigelig.

Malcolm og Marie er et ung og smukt par i filmverden. En aften efter en af Malcolms film har premiere, venter det unge par i deres hus på avisernes anmeldelser, og i løbet af aftenen og natten bliver deres forhold for alvor testet, og spændinger imellem dem påvirker hele natten. Især da det bliver klart for Malcolm at Marie måske ikke har de samme tanker om hans talent, som han selv har.
For mig virker ‘Malcolm & Marie’ meget som en stiløvelse. Kan man lave en film, med kun to skuespillere, en location og lave den i sort/hvid? Og kan man lave den, så den bliver god og underholdende? Det forsøger Sam Levinson ihvertfald, da han både er forfatter og instruktør på filmen.
Han har også fået to skuespillere på, som gør alt for at det skal lykkedes. Zendaya og John David Washington giver deres, måske bedste præstationer, og giver den alt hvad de har. De viser her, at de begge, er to ekstremt talentfulde mennesker, som har en stor karriere foran sig. Især er det også dejligt at se Zendaya i en mere voksen rolle, en opgave som hun klare til UG. Hun er ellers mere kendt fra Disney channel serier, som sanger og fra ‘The Greatest showman’. Men hun fik sit store dramatiske gennembrud med serien ‘Euphoria’, som Levinson også var forfatter på. Washington så vi senest i filmen ‘Tenent’, hvor han også var fremragende.
Filmen er skudt i sort/hvid, hvilket visuelt fungerer ganske fint. Men for mig gør det ikke så meget for filmen. Filmen kunne lige så godt være i farver, og have den samme stemning og tone. Dog er billederne utroligt flotte, og der er nogle flotte sekvenser. Men igen kunne man ligeså godt have lavet filmen i farve. Derudover er filmen utroligt stille, da stortset det eneste musik man indimellem hører, er det musik karakterene hører i filmen. Hvilket betyder at filmen er spækket med dialog, som skal holde filmen kørende.
Sam Levinson skrev som sagt også manus, og der er nogle gode dialoger indimellem, og nogle gode scener. Men for mig, er en spilletid på næsten 2 timer, simpelthen for lang tid med de to hovedpersoner i huset, og der er meget lidt bevægelse fremad i filmen. Det er meget de samme emner som de to personer diskutere hele vejen igennem, og filmens føles lidt for stillestående. Man kunne nemt have lavet en mere tight film, og så skåret 20 minutter af – Så tror jeg egentligt at filmen bedre vil fungere.
Når der ikke sker mere i billederne, eller i scenerne end to mennesker som går rundt i et hus og snakker, skal der simpelthen bare ske mere i dialogen eller i karakterene, så det ikke føles som om filmen kører i ring.
Og igen er det bestemt ikke skuespillernes skyld. Faktisk undrer det mig en smule, at ingen af de to skuespillere, indtil videre, er blevet nomineret til nogle awards for deres præstationer. Det syntes jeg at de havde fortjent, især Zendaya.
Filmen er dog, en af de eneste, eller første, som er lavet under corona nedlukningen. Så jeg kan ikke sige hvor meget det har haft betydning for projektet, men man kan forestille sig at filmen er lavet så simpel, fordi man simpelthen ikke har haft mulighed for at lave en større produktion. Jeg kan forestille mig at projektet er tænkt frem under corona, så man kunne komme ud og lave en film. Men ved igen ikke, om tankerne om ‘Malcolm & Marie’ har været mange år undervejs.
‘Malcolm & Marie’ er et sjovt eksperiment, som desværre ender med at føles, som en film, der mindst er 20-25 minutter for lang, forudsigelig og med en lidt for uinteressant dialog.
‘Malcolm & Marie’ kan ses på Netflix
Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=CGZmwsK58M8
