’Night Stalker – The hunt of a serial killer’: En livagtig og malerisk dokumentarserie om jagten på en af USA’s mest berygtede seriemorder.

Anmeldt af: Laura Vedersø

Er du, ligesom mig, betaget af dokumentarserier om serieforbrydere, så er ’Night Stalker’ helt klart værd at se. Den barske fortælling bliver sat op mod dagligdagen, hvilket gør den meget livagtigt og man kan levende forstille sig hvor skræmt befolkningen i Los Angeles har været.

Tiller Russel har her produceret en af de bedste krimi dokumentarserie nogensinde. Historien er meget taknemlig, da der er masser af kød på den, men Russel formår med hans vovede valg og gribende fortællestil, at sætte den helt rigtige stemning.

’Night Stalker’ er en miniserie i 4 afsnit, hvor vi følger jagten på den frygtede seriemorder, spredte frygt og terror i gaderne i Los Angeles. Vi følger Frank Salerno og Gil Carrillos arbejde under opklaringen, hvor vi også får et indblik i udfordringerne og de personlige omkostninger sagen har. Første omtalte mord finder sted i marts 1985 og herefter går den vilde jagt på en forbryder, der tilsyneladende er uden præferencer eller grænser og som skaber frygt alle vegne.

Den første episode starter med en montage, hvor Los Angeles bliver beskrevet med en positiv tone. Byen har lige afholdt OL og er i rivende udvikling og samtidig er kriminaliteten på vej ned. På lydsiden bliver voice-overen understøttet af positiv underlægningsmusik, som slår den positive stemning an. Samtidig viser billedsiden sol, sommer og et liv tilsyneladende uden bekymringer. Voice-over: ”Los Angeles var en facade” og kort efter glider kameraet om på den anden side af Hollywood-skiltet. Tonen skifter og montagen fyldes med billeder fra gerningssteder og satanistiske motiver, hvilket skaber en ildevarslende stemning. Stemningen som denne kontrastfyldte intro skaber bliver gennemgående for hele serien.

Brugen af underlægningsmusik er gennemgående tilpasset til stemningen på billedsiden, hvilket skaber den rette stemning og samtidig fremhæver dokumentarens kontrastfyldte univers som udspiller sig.

Løbende i serien bliver der vist, hvor mange dage inde i jagten vi er samt den pågældende dato. Når dette fremgår af skærmen, er det typisk fordi der er sket et overfald eller mord. Dette simple virkemiddel skaber den rette spænding og frygt, som er gennemgående for serien.

Det tredje afsnit, starter med sort skærm, hvor navnene på ofrene på skift kommer frem på skærmen, og hvis du ikke allerede er blevet rørt af rædslerne der bliver vist og beskrevet, så bliver du det der.

Seriens veksling imellem interview, nyhedsudsendelser fra dengang og billeder fra gerningsstederne gør fortællertempoet flydende. Samtidig giver interviewene, med overlevende ofre og pårørende samt billederne fra gerningsstederne, ofrene liv og et ansigt. Dette gør det vanskeligt at bibeholde den klassiske distance og gør serien ekstrem modbydelig og skræmmende, på den helt rigtige måde.

Serien bruger, i det hele taget, mange virkemidler der gør serien mere indlevende. Tiller formår på denne måde at komme helt ud i stuerne og giver seerne fornemmelsen af rædslerne. Samtidig giver brugen af ægte optagelser fra retssagen, nyhederne og arbejdet under opklaringen dokumentarserien en ægthed som er svær at ignorerer.

Jeg vil give ’Night stalker’ 5 Chaplins fordi den er gribende, meget livagtigt og rangerer den som en af de bedste dokumentarserier jeg nogensinde har set.

‘Night Stalker – the hunt of a serial killer’ kan ses på Netflix

Serien har 4 afsnit med en spilletid på ca 50 minutter

Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=Mva2nGveYss

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: