‘Prom’: Feel good musical med et vigtigt budskab

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

‘Prom’ havde sin Broadway premiere i 2016, hvor den blev godt modtaget, og fik i 2019 flere Tony nomineringer – også for bedste musical. Broadway castet er blevet erstattet af endnu større skuespillere, og nu er ‘Prom’ på Netflix.

Dee Dee Allen og Barry Glickman har premiere på deres nye Broadway musical ‘Eleanor!’, men på åbnings aftenen får de forfærdelige anmeldelser, og stykket bliver lukket ned. For at redde deres karriere, beslutter de sig, sammen med de to andre fallerede skuespillere Angie Dickinson og Trent Oliver at de vil ændre en persons liv. De læser et tweet om den lesbiske teenagepige Emma Nolan, som bor i Indiana, og ikke må tage til afdansningsbal med sin lesbiske kæreste, og de beslutter sig for at de vil hjælpe Emma. Men mødet mellem de lidt letlevende og flamboyante skuespillere, og de meget konservative og homofobiske forældre viser sig at ændre flere liv end Emmas.

Det er manden bag så forskellige serier som ‘Glee’, ‘American Horror Story’, ‘Hollywood’ og ‘Ratched’ som er instruktør på ‘Prom’ – nemlig superproduceren Ryan Murphy. Jeg har i mange år været glad for hans serier. Jeg er især stor fan af ‘American Horror Story’, ‘Feud’, Hollywood’ og ‘Ratched’. Han formår at have noget utroligt originalt i de fleste af hans serier, og kombinerer velskrevet manuskripter, med et visuelt lækkert look, overraskende twists og fremragende skuespilspræstationer.

Til forskel for andre serieproduktioner, hvor han genbruger mange af sine skuespillere, har han her fat i nogle nye, og større navne. Selveste Meryl Streep spiller her Dee Dee Allen, mens James Cordon spiller Barry Glickman, Andrew Rannels spiller Trent Oliver og Nicole Kidman spiller Angie Dickinson. Cordon har fået ret meget kritik, fordi han spiller en homoseksuel mand, selvom han er heteroseksuel. Og jeg må sige at jeg i starten hurtigt blev ret træt af hans karakter. Han spiller den vildeste stereotype på en homoseksuel mand, med alt hvad det indebære. Jeg syntes vi har set denne form for homoseksuelle i film og serier rigtigt mange gange nu, og for mig er det ikke særligt originalt, og det kan virke en smule stødende. Men jeg kom alligevel til at syntes om ham til sidst i filmen, da han på en måde bliver lidt mere nedtonet i løbet af filmens handling.
Nicole Kidman spiller en overraskende anonym karakter, og hvis jeg skal være ærlig forstår jeg ikke helt hvorfor hendes rolle er med. Hun er stort set også glemt efter filmen er slut. Meryl Streep derimod, leverer en komisk præstation, som ikke er overspillet, som Streep nogle gange kan være i komedier. Hendes karakter kunne på nogle måder minde lidt om den rolle hun spillede i ‘The Devils wears Prada’. Uden dog at være lige så ond og nedladende. Hendes sammenspil med Cordon og de andre skuespillere er godt, og igen imponere hun med sin sangstemme og sine dansesekvenser. Andrew Rannells er mest kendt fra musicals på Broadway, b.la. som hovedpersonen i ‘Book of Mormon’, men er her også rigtigt god – dog også lidt anonym. Jo Ellen Pellman som spiller den unge Emma, giver også en stærkt præstation, men er meget en birolle, og er overraskende lidt med.

Jeg havde overhovedet ikke hørt om ‘Prom’ før og faldt tilfældigt over den på Netflix, og jeg var først en smule skeptisk. Der er mange moderne musicals som falder til jorden – vi husker vel stadig alle filmen ‘Cats’.

Men ret hurtigt blev jeg grebet af filmen, især fordi jeg syntes det mest af musikken er rigtigt godt. Der er dog et par irriterende breakdance sekvenser i et par af sangene, som fuldstændigt ødelægger numrene og er unødvendige. Men tænker det er for at gøre filmen mere moderne og cool.

Selve historien i ‘Prom’ er ganske fin og underholdende, med et vigtigt budskab. Den handler om at man skal accepteres ligemeget hvem man elsker, og ligemeget hvad køn, alder og hudfarve den man elsker har. Det er måske noget som er en selvfølge for mange, men der er stadig steder hvor den slags, desværre, overhovedet ikke er acceptabelt.

Der er dog ikke noget overraskende i ‘Prom’ overhovedet, og indimellem er det næsten for sukkersødt og forudsigeligt. Men man har en fest i løbet af filmen, og man ender med at syntes om alle karakterene. ‘Prom’ skal også have ros for at tage nogle vigtige emner op og sætte fokus på dem. Dog ender det med at blive feel good, med feel good ovenpå, og det kan blive for meget for nogen. Jeg accepterede det – men måske også fordi jeg ikke havde forventet andet af filmen.

‘Prom’ Kan ses på Netflix