‘Hjem til Jul’: Det er stadig en fornøjelse at være i selskab med Johanne

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Norsk juleserie overraskede sidste år positivt, især ved for alvor at bringe julehyggen til Netflix, og ved at have en yderst sympatisk hovedkarakter som mange sikkert kunne identificere sig med.

Vi efterlod Johanne sidste år på juleaften I familiens skød, med at det ringede på døren, og hun måske, måske ikke, fik besøg af en af de mange dates hun havde haft i løbet af serien. Nu finder vi ud af at hun fik overleveret en stor buket røde roser fra en hemmelig beundre. I sæson to er hun sikker på at hendes hemmelige beundre er hendes kollega Henrik, som arbejder som læge på hospitalet, og hun begynder et forhold med ham. Men deres forhold går dog ikke særligt godt, og ved juletid er Johanne igen alene. Hun skal nu komme sig over bruddet, samtidig med at hun igen er aktiv på det norske datingmarked, og derudover skal deale med hendes, til tider anstrengende familie.

Ida Elise Broch som spiller Johanne er et fund, og er vildt charmerende og tiltalende. Hun er også både kikset, desperat og pinlig på den helt rigtige måde, så det ikke bliver for meget. Jeg kan ikke lade være med at tænke lidt på ‘Bridget Jones Dagbog’, når jeg ser ‘Hjem til Jul’, da der på mange måder er ret mange ligheder. Det er begge om en kvinde i 30’erne, som bliver presset lidt af sin familie til at finde mand og få børn, og som er et stort kaos, og samtidig konstant kommer ud i pinlige situationer.

Der er sikkert mange som også kan identificere sig med en karakter som Johanne. Altså en kvinde, som ser sine venner og familie slå sig ned og have styr på deres liv, og samtidig selv overhovedet ikke kan få sit eget liv til at fungere, eller bare stadig ønsker at have mulighed for at drikke sig meget fuld og date mange forskellige mænd.

De mange mænd, og Johannes familie og venner, bliver også spillet af nogle fede skuespillere, som indimellem kan være lige på grænsen til at blive for karikeret, men som alligevel fungerer, og passer perfekt ind i det univers og i den stemning som der er i ‘Hjem til Jul’.

For det er hvad ‘Hjem til Jul’ handler om. Det er primært Johannes desperate søgen efter en kæreste, så hun kan lukke munden på familien, og ikke være alene til jul. Og hun møder da også mange, og også mange ret tiltalende mænd. Det er også her at serien overrasker, for jeg troede flere gange at jeg havde regnet ud hvad der vil ske i serien, eller hvordan de forskellige forhold vil udvikle sig. Men alligevel lykkedes det ‘Hjem til Jul’, at overraske mig og tage en helt anden drejning end jeg havde regnet med. Dog var jeg en smule skuffet over denne drejning, da jeg syntes at denne udvikling i handlingen kommer meget pludseligt, og måske mangler lidt mere tilløb i løbet af serien.

‘Hjem til Jul’ er også en virkelig velskrevet og stramt fortalt historie, hvor man har holdt sig til et kortere format, så serien ikke på noget tidspunkt føles langtrukken eller kedelig. Der er skåret alt det ubetydelige og ekstra fyld fra, hvilket nogle serier godt kunne lære af.

Visuelt er man næsten i Norge, med sne og høje huer og man kan virkelig fornemme hyggen og julestemningen igennem skærmen. Det er den perfekte serie at se med en god gløgg og æbleskiver, og juleknas.

Det er også en overskuelig serie at se, da der er 6 afsnit på ca 20 minutter.
‘Hjem til Jul’ sæson 1 og 2 kan sagtens blive en ny juleklassiker for mig, som jeg ser hver jul. Jeg er ihvertfald ret sikker på at det ikke er sidste gang jeg ser serien. Jeg var glad for sæson 1, men jeg er alligevel lidt gladere for sæson 2, da jeg syntes at det er en serie, som perfekt rammer julehyggestemningen og samtidig den krise mange enlige kvinder kan komme i når de rammer 30’erne.

‘Hjem til jul’ sæson 1 og 2 kan ses på Netflix

2.sæson har 6 afsnit med en spilletid på ca 20. minutter

Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=goW8kqf05j4

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: