‘Greta’: Tag med på Greta Thunbergs imponerende rejse

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Nogen mener at vi skal tage klimaforandringerne seriøst, men andre mener at det er noget opdigtet pjat. Det er en diskussion som efterhånden har stået på i nogle år, og i løbet af de sidste par år er Greta Thunberg blevet en af verdens største miljøaktivister.

Vi møder Greta Thunberg på en af hendes første skolestrejke for klimaet i 2018, hvor hun sidder alene foran regeringsbygningen i Stockholm, og hvor folk kigger underligt på hende. Derfra går det hurtigt. Greta får hurtigt opmærksomhed af de svenske tv-stationer og blade, og kort tid efter bliver hun inviteret med til klimamøde i Polen, hvor hun giver sin første internationale tale om klimaet. Hendes tale og personlighed vækker noget, hos især teenagere og unge, og skolestrejker for klimaet bliver en verdensomspændende ting. Samtidig bliver talen i Polen, startskuddet til at hele verden kommer til at kende til Greta, og hun bliver herefter inviteret til flere forskellige klimatopmøder, samtidig med at hun bliver mødt af beundrere og kritikkere over hele verden.

Alle i verden må efterhånden vide hvem Greta Thunberg er. En 17-årig pige, som for alvor har startet diskussionerne om klimakriser, og som har fået millioner af unge til at strejke fra skole hver fredag for at støtte klimaet. Det er vildt imponerende hvad Greta har startet, og de ting hun allerede nu har opnået i hendes korte liv.

Vi er som sagt helt med fra starten i ‘Greta’, hvor vi møder en 15-årig Greta Thunberg, som brænder indædt for klimaet, og som balancerer det med at være en 15-årig teenager med autisme og aspergers. Det er kendt at autister, kan specialisere sig, eller blive helt besat af en ting. Jeg tænker, når jeg ser ‘Greta’, at det er en af grundene til at Greta er blevet så optaget af klimaet. Hun siger også i dokumentaren, at hun får ‘tunnelsyn’, når hun bliver optaget af noget, og slet ikke kan fokusere på andre ting. Det er spændende at se, for selvom dokumentaren mest fokusere på klimaarbejdet, får vi også et indblik i den private Greta, og den teenagepige som har en del ting at kæmpe med.

Hun har b.la. haft en periode på 3 år, hvor hun ikke ville snakke med andre end sine forældre og søstre, og blev så deprimeret over en klimafilm hun så som lille, at hun nægtede at spise og næsten sultede sig selv til døde. Derudover har hun stort set ingen venner, og bliver aldrig inviteret til fester eller arrangementer med hendes jævnaldrende. Man kan også fornemme, især når hun møder præsidenter og store topfolk, at hendes ‘smalltalk’ er indstuderet, og hun har lært de høfligheds ting man skal sige – det er tydeligt det ikke falder hende naturligt.

Jeg må indrømme at det er i de øjeblikke hvor vi kommet helt tæt på, og ser mennesket Greta, med alt hvad hun indeholder, og ikke bare klimaaktivitesten og taleren, at jeg blev oprigtigt rørt. Man fornemmer virkelig her at det er en familie som har kæmpet, og har gjort alt hvad de kunne for at Greta skulle have det så godt som muligt.

Disse indblik gør at vi kommer til at forstå mere om hvem Greta er, og hvem hendes familie er. Og man kan ikke lade være med at blive imponeret over nogle af de ting som Greta kan, og det drive hun har. Hun er virkelig også en gudsbenådet talentfuld taleskriver, og holder nogle taler, som virkelig kan nå folks følelelser.

Nathan Grossman har været der, i de fleste episoder, siden 2018. Han er virkelig god til at lave nogle flotte billeder, med et kamera, som højest sandsyndligt er håndholdt. Og han viser en ekstremt kontrast i sin dokumentar, som han kun kan vise fordi han er kommet helt tæt på. Vi ser Greta som møder præsidenter, står foran kæmpe menneskemængder og snakker, og samtidig har hun diskussioner med sin far om hvilket tøj hun skal have på, og diskussioner med sin far om at hun skal huske at spise noget mad. Det er en blanding af noget ekstremt voksent, og samtidig noget som man vil diskutere med et lille barn. Det er utroligt spændende at se de to kontraster.

Greta har en masse data i sine taler, og som hun snakker om, og jeg kunne måske godt bruge noget fakt. Er det rigtigt det Greta siger? Er der hold i de tal og de skræmmende ting hun fortæller om? Man kunne godt have haft et par andre eksperter, indover til at bekræfte hvad Greta siger, eller have en anden teori.

Der er flere som mener at Greta er blevet skubbet frem af hendes forældre, som vil være berømte og have opmærksomhed. Men efter at have set ‘Greta’, tror jeg mere at Greta Thunberg har sit eget drive, og hendes forældre gør hvad de kan for at støtte hende og være der for hende.

‘Greta’ er ikke kun for folk som er støtter af Greta, og som går vildt meget op i klima og miljø. Det er en spændende dokumentar hvor man både får indblik i en teenager med et drive og et mål, og som formår at råbe ind helt generation op, samtidig med at hun har små dagligdags slagsmål med sine forældre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: