‘Retfærdighedens Ryttere’: Banankage og gangsteroprør

Anmeldt af: Lene Brandt

Anders Thomas Jensen har igen samlet de bedste danske skuespillere i en action komedie, i samme stil som ‘Blinkende Lygter’ og ‘Adams Æbler’.

Kender I sommerfugleeffekten: En sommerfugl slår med vingerne i Brasilien og starter en storm i Texas? Sommerfugleeffekten, tør statistik og sandsynlighedsberegninger, krydret med 5 menneskers personlige bagage rulles ud i en forrygende dramatisk og humoristisk historie om en blå cykel, der er ønsket i Estland og ved at forsvinde forårsager både ulykke og død i Danmark.

Matematikeren Otto er med i en togulykke sammen med Mathilde og hendes mor. Moderen dør og giver dermed anledning til at hendes mand Markus, filmens militære actionmand finder sammen med Otto og hans venner, nørderne Lennart og Emmenthaler i ønsket om hævn eller måske bare forståelse. Med hver deres problematiske tilgang til verden har de sammen
en fin balance mellem distance og nærvær. De omfavner hinandens forskelle og pludselig bliver en banankage og en god lade ligeså vigtig som en hævn.

Filmen er spækket med store skuespillere og de spiller fantastisk. Vi er med hele vejen. De små sorte vittigheder, de store tanker og de dramatiske reaktioner. De kan det hele og med stor overbevisning. Og det får historien, der på papiret må have syntes helt i skoven, til at fungere, om ikke troværdig, da dog forståelig, næsten mulig. Stor ros til Anders Thomas
Jensen, der både har skrevet og instrueret filmen og som vi jo kender fra utallige film som ‘Mænd og Høns’, ‘Blinkende lygter’, ‘Den skaldede frisør’ og ‘Solkongen’.

Han siger selv: Denne film er en fortælling om en gruppe mennesker, der på en gang mister følelsen af tryghed og fundament i deres liv. I møde med hinanden finder de sidenhen hver især kærlighed, respekt, tillid og følelsen af at høre til et sted.

Det er svært at sige noget nyt om de to hovedpersoner Mads Mikkelsen (Markus) og Nikolaj Lie Kaas (Otto). De har gennem årene overbevist alle med deres store talent, de spiller lige godt indenfor flere genre og denne film er ingen undtagelse. Man er solgt.

Jeg var på forkant lidt i tvivl om Nicolas Bro (Emmenthaler) og Lars Brygmann (Lennart) ville falde ind i tapetet, men de glider godt og troværdigt ind i gruppen. Stor ros til dem også, men mest dog ros til Andrea Heick Gadeberg, der spiller den jordnære og usikre datter Mathilde med stor overbevisning. Hun giver filmen et skær af dybde og normalitet. Vi kender hende blandt andet fra ‘Ser du månen Daniel’ og ‘Sanne – the musical’. Jeg er sikker på, at vi snart vil se hende igen.

Jeg giver filmen 6 Chaplins. Her tilbydes vi både drama, humor og action og filmen fungerer på alle planer. Solidt skuespil og gode replikker giver filmen (trods historien) en troværdig og rørende uforudsigelighed, der er helt vidunderlig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: