‘Julemandens datter 2’: Den forbandede 2’er film, eller ikke?

Anmeldt af: Alice Haulund

Hvis man putter ‘Harry Potter’ og ‘Narnia’ ned i julemandens julegavesæk får man det flotte og eventyrlige, men også lidt uhyggelige univers som møder Lucia, spillet af Ella Testa Kusk, og Oscar, spiller af Bertil Smith, på deres vej mod at finde den magiske krystal, Stormens Øje.

I ‘Julemandens datter 2’ følger vi igen Lucia, som er den første pige i den internationale julemands klasse og som er blevet elevrådsformand. I forbindelse med at julen nærmer sig hastigt besøger Kong Vinter skolen for at sætte den magiske krystal på plads i den store julegavemaskine og dermed starte julegaveræset. Men krystallen bliver stjålet og Lucias ven Oscar bliver beskyldt for at have stjålet Stormens Øje. I forsøget på at rense hans navn, drager Lucia og Oscar til Danmark for at finde den rigtige tyv og i denne søgen støder de på det hemmelige broderskab, Gråbrødrene. Broderskabet vil sætte en stopper for julen ved at ødelægge Stormens Øje og det er dermed op til Lucia og Oscar at bremse broderskabet og redde julen.

Det er set mange gange, at 2’eren af en god film bare ikke lever op til det den skal. Nødvendige recasts og forsøg på at overgå den første film medvirker til at luften bare siver ud af ballonen. Dette er dog ikke tilfældet her. Med et niveau op i speciel effects og et plot hvor hele julen pludselig er på spil, formår denne her film at overgå forgængeren.

Dog må det også siges at handlingen bliver hjulpet lidt på vej med nogle små heldige tilfældigheder, som for eksempel den måde Lucia og Oscar finder kirken hvor Gråbrødrene holder til.

Filmen præsenterer eller nævner heller ikke den første films anden hovedkarakter, Albert som man måske forventede at Lucia stadig ville have et venskab til. Dette bidrager dog ligeledes til at denne her film egentlig godt kan stå alene. Man behøver ikke at have set 1’eren, i hvert fald ikke lige for nylig.

‘Julemandens datter 2’ er en eventyrlige familiefilm, som lever godt op til den kendte eventyrs opbygning og den klassiske julefortælling. Ligesom i forgængeren kan man i denne film nyde et stjernespækket cast bestående af blandt andre Henning Jensen, Ulf Pilgaard, Mia Lyhne, Martin Buch, Anders Hove og selvfølgelig dygtige Ella Testa Kusk som igen spiller overbevisende godt.

Værd at fremhæve er også Casper Kjær Jensen, som leverer en gennemført, troværdig og sjov præsentation som den lidt småirriterende stikirenddreng Gerhard Sturm der følger efter Lucia og Oscar.

Den fine fordeling af en række sjove og fjollede replikker bidrager til, at alle er underholdt og at alle får en god og eventyrlig start på juletiden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: