Anmeldt af: Susanne Schatz
Filmen bygget på en virkelig historie, viser en meget anderledes kultur og land, som ligger langt fra det vi kender i Danmark.
I en lille makedonisk by kaster præsten hvert år i januar et trækors i vandet – og den, som fanger korset, loves held og lykke. Men selvom traditionen er forbeholdt til den mandlige del af befolkningen, ”skider” Petrunya på reglerne, hopper ind i vandet og griber korset. Fordi held og lykke kan hun i den grad bruge: Hun er 32 år, overvægtig, arbejdsløs og bor hos forældrene!Men glæden er kun kortvarig, da mændenes vrede som et helvede bryder løs over hende (som et helvede).
Det er en sand historie, sket i 2014 i Štip i N-Makedonien. Samfundet er ortodokst og præget af en næsten middelalderlig struktur. Petrunya vil ikke finde sig i det, prøver at gøre oprør, men får ikke særlig meget opbakning – tværtimod er hendes egen mor også hendes ”største fjende”!
Moren kan ikke lade være med at være efter hende, at forsyne hende med endnu mere mad, at kontrollere hende. I kampen om et bedre og friere tilværelse er Petrunya så godt som alene.
Jeg må indrømme, at jeg ikke kendte noget til denne tradition! Det virker faktisk lidt mærkeligt at se en flok af voksne og næsten nøgne mænd som løber hen til og hopper ind i vandet for at gribe et trækors. I hvert fald i vores tid, betragtet her fra Danmark. Det er skræmmende at være vidne til sådanne samfundsstrukturer – Petrunya bliver forhånet og udskældt, kaldt for en luder osv., bare fordi hun ønsker sig også lidt held og lykke, som måske kan lysne denne tristesse!
Instruktøren Teona Strugar Mitevskas har skabt en usædvanlig film, som har vundet Lux filmprisen i 2019. Og jeg synes at baghistorien er interessant, skuespillerne gjorde det godt, men desværre føltes det lidt kedeligt. Det er så langt væk fra vores eller mit liv, at jeg har det lidt svært med at føle og følge med. Det absurde dominerer over det skræmmende!
En nichefilm, som kan være interessant for folk, som er lidt dedikerede og interesseret i det østeuropæiske.
City Lights Filmblog 