‘Freaky’: Teenage gyserkomedie med charme og hjerte

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Det er efterhånden blevet en genre, at lave gyserkomedier, som mest er målrettet teenagepiger. Vi har set mange af dem, men ‘Freaky’ skildrer sig lidt ud, ved faktisk at være underholdende.

Millie er en introvert pige, som bliver mobbet på sin highschool af de andre elever, og hverken er specielt smuk eller populær. Hendes far er død året forinden, og derhjemme kommer hendes mor sig igennem sorgen ved at drikke sig fuld, og hendes søster begraver sig i arbejdet som politikvinde. Millies eneste to rigtige støtter er derfor hendes eneste to venner, Nyla og Joshua. En aften må Millie sidde længe alene efter skole og vente på at hendes fordrukne mor kommer og henter hende, og her bliver Millie overfaldet af Blissfield Bødlen, som er en velvoksen mandlig psykopat. Men den kniv som Bødlen stikker Millie med, har en forbandelse over sig, og de to personer bytter krop. Nu er Millie fanget i kroppen på en forfulgt psykopatisk morder, og Bødlen har Millies krop, og fri adgang til alle eleverne på skolen.

Det er manden bag filmene ‘Happy Death Day’, og ‘Happy Death Day 2U’, nemlig Christopher Landon som har skrevet og instrueret ‘Freaky’. Han er også manuskriptforfatter på mange af de nyeste ¨Paranormal activity’-film. Det er ikke et stort mesterværk han har skrevet, og du får heller ikke mere en du forventer. Men manus, og den visuelle side giver præcis det som man forventer denne slags film giver.

Der er også her nogle fine jumpscares, og indimellem bliver de trukket lidt, så de ikke kommer præcist der hvor man regner med at de vil komme. Når det er sagt, så er der igen ikke noget originalt over de forskellige gys – men de fungerer bare her. Det er dog gys som er rettet mod teenagepublikummet, så for erfarne gyserseere bliver det aldrig uhyggeligt.

‘Freaky’ er en gyser som hænger meget godt sammen, hvor der faktisk er nogle velskrevet og sympatiske karakterer. Især syntes jeg at Millies to venner, spillet af Celeste O’connor og Mishe Osherovic fungerer rigtigt godt. Jeg syntes Millie karakteren, istarten af filmen, er lidt intetsigende, og måske er for anonym. Men når hun skal spille morderen fungerer hun langt bedre. Hun har dog ikke så mange replikker, som morderen, men de replikker hun har bliver bare leveret godt, og hun får lov til at give den lidt mere gas her.

Men ham som spiller bedst må være Vince Vaughn, som spiller Bødlen, og i størstedelen af filmen spiller han Millie, fanget i Bødlens krop. Han formår at få bevægelserne fra en teenage pige med i sit spil og løb, og på en yderst værdig og underholdende måde får han også leveret en teenagepiges replikker sjovt. Det er klart hos ham, og Millies to venner at de fleste grin og jokes er. Millie karakteren er egentligt ikke sjov på nogen måde, og leverer ikke nogle jokes.. Ihvertfald ikke når hun er i teenagekroppen.

Nogle af gyserne i denne genre, og til denne målgruppe kan godt blive hysteriske og karakterene kan være irriterende eller stereotyper – og bevares. Her er der bestemt også stereotyper. Vi har den homoseksuelle ven, den onde pige mobbegruppe, de dumme sportsnørder, og den lækre populærer dreng som Millie også er vild med. Jeg kunne måske godt snart ønske mig en teenage highschool film, som gav os noget nyt, eller nogle nye karakterer, og ikke fortsatte med de samme slags stereotyper. Det er ikke ‘Freaky’ som giver os det, men i modsætning til mange andre teenagefilm, så er der ikke nogen her som spiller decideret dårligt eller hysterisk.

Visuelt er der ikke rigtigt noget interessant, eller noget nyt. ‘Freaky’ minder meget, visuelt, om ‘Happy Death Day’ og ‘Happy Death Day 2U’, hvilket jo giver mening når det er samme instruktør. Men også derfor skal man ikke forvente noget stort mesterværk når man ser ‘Freaky, men tilgengæld bare en teenager gyserkomedier med charme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: