Anmeldt af: Lou von Brockdorff
Lukas Forchhammer siger på et tidspunkt i ‘7 years of Lukas Graham’: ”Jeg har altid været en showman”, og det må man bestemt sige at han er.
Instruktør Réné Sascha Johannsen har fulgt Lukas Graham i en 7-årig periode, og har, oftest med noget der ligner håndholdt kamera, været med, sammen med bandet i de store, men også svære perioder, af deres liv og karriere.
I ¨7 years of Lukas Graham, følger vi Lukas Graham, og primært Lukas Forchhammer fra 2013 og frem til 2019. Vi er med på rejsen, når Lukas Graham slår igennem i USA, tager på turne i USA, bliver Grammy-nomineret og når Lukas Forchhammer bliver far første gang. Vi er derfor med, både når medlemmerne i bandet er på farten og også i privaten, hvor vi kommer tæt på. Og alt sammen oplever vi igennem Lukas Forchhammer, som skal balancere livet som superstjerne, familiefar, ven og kæreste.
Lukas Graham, er måske, danmarks største band, og er i hvert fald det band der nok har størst succes i udlandet. Det er især med sangene ‘7 years’ og ‘Mama said’, at de har fået gang i deres amerikanske, og udenlandske, karriere.
Det er altid spændende at følge med på sådan en rejse, som bandet har været igennem. Og jeg syntes da også det var interessant at komme tæt på bandet, og høre om de tanker som de gør sig. Eftersom Lukas Forchhammer er frontpersonen, og den mest kendte af bandet, giver det mening at det er ham vi følger mest. Men ved primært at fokusere på ham, sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg stadig ikke aner hvem de andre i bandet er, eller hvordan deres forhold egentligt er. Er de venner privat, eller er det benhård business imellem medlemmerne af bandet.
Der har også i løbet af de sidste par år, været udskiftninger i bandet, eller folk der har forladt bandet. Det bliver desværre ikke nævnt med et ord i dokumentaren, og man lægger heller ikke mærke til, om der er udskiftninger i bandet i filmen. Jeg kunne her godt mangle, at komme til at kende flere i bandet bedre.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at det må have nogle konsekvenser, og der må være nogle savn eller ting man skal vælge fra i livet, når man så tit er på farten, og hele tiden rejser rundt i verden for at spille koncerter. Man får heller ikke et indblik her i, hvilke konsekvenser det kan have, at vælge denne karrierevej. Der er kun en enkelt scene, hvor Lukas Forchhammer snakker om at han vil se sin kæreste, og prøver at få det til at gå op så det bliver muligt – her fornemmer man en lille smule, at der er ting man må nedprioritere eller vælge fra.
Den visuelle stil er meget klassisk håndholdt dokumentar. Der er få scener hvor det føltes som om der har været et større setup med, og hvor der er brugt mere tid på flotte billeder. Men med denne form for visuelle stil, får filmen et lidt råt look, som passer godt til bandet og selve filmen. Ligesom turnelivet for et band, er der noget rock and roll over denne måde at lave en dokumentar på.
Lukas Forchhammer er en ganske interessant person at følge, og vi møder her et menneske med et kæmpe talent, som er ambitiøst og ved hvad han ville. Men vi møder også et følsomt og sårbart menneske, som har sine dæmoner, og sin tvivl at kæmpe med. Man føler sig, for det meste, i fint selskab med ham. Selvom der dog er tidspunkter hvor han virker en smule usympatisk, og irriteret på folkene omkring sig – men det viser jo bare han er et menneske, som også har sine dårlige øjeblikke.
Hen mod slutningen af filmen, mistede jeg lidt overblik over præcist hvornår vi befandt os, i den tidsperiode filmen viser. Der er mange gange hvor årstallet bliver vist, men der er også en lang periode hvor der ikke er nogle årstal, og jeg var lost her, i forhold til at finde ud af hvornår de forskellige ting sker.
Derudover syntes jeg også filmen bliver lidt lang til sidst – måske fordi det på mange måder er et ret ukritisk billede som ‘7 years of Lukas Graham’ giver af personerne i bandet, og meget af filmen er også af turneer, koncerter, backstageoptagelser og busoptagelser, og det er lidt begrænset, hvor mange gange man kan gentage scener med dette, og stadig gøre det interessant.
Der bliver ikke tilføjet noget nyt til dokumentargenren med denne film, og vi ser ikke ting, som vi ikke tidligere har set i musikdokumentare. Men vi får et indblik i et af danmarks største bands, og det drive der skal til for at følge drømmen, om at blive verdensstjerner.
City Lights Filmblog 