Anmeldt af: Lou von Brockdorff
Roald Dahl har skrevet mange bøger, hvor mange også er blevet filmatiseret, og er du vild med hans universer, så kan det være ‘The Witches’ er noget for dig.
Da vores unge hovedpersons forældre i 1967 dør, flytter han ind hos sin bedstemor. En aften ser drengen en mystisk kvinde foran deres hus, og da hans bedstemor er overbevist om at det er en heks, flygter de til et overdådigt badehotel. Uheldigvis ankommer de til hotellet, netop samtidig som en stor gruppe hekse, som mødes på hotellet for at lægge onde planer.
Road Dahl er manden der har skrevet elsket bøger, som ‘Charlie og Chokoladefabrikken’, ‘Den store venlige kæmpe’, ‘Matilda’, ‘James og den store fersken’ og ‘Heksene’, bare for at nævne nogen. Hvis man kender lidt til hans universer, ved man at han ofte har børn med, som enten er forældreløse, eller fattige, eller i andre triste omstændigheder. Og derudover er hans karakterer meget karikeret, og universerne er til tider syret og utroligt farverige. De voksne er også tit de helt store modstandere, og ofte meget selviske eller decideret onde.
Universet i ‘The Witches’ er derfor meget Roald Dahl’sk. Filmen, og karakterene er meget karikeret, næsten karikaturer. Lidt på samme måde som vi så det i ‘Charlie og Chokoladefabrikken’ fra 2005 med Johnny Depp i hovedrollen. Der er skruet helt op på farverne i ‘The Witches, og de fleste billeder er også flotte. Det meget farverige scenerier, gør meget for filmen, og gør at universet føltes gennemført, og som noget man kan leve sig ind i.
Robert Zemeckis som tidligere har instrueret ‘Forrest Gump’ og ‘Tilbage til Fremtiden’-trilogien er instruktør på ‘The Witches’. Jeg syntes han har fanget Road Dahl universet meget godt. Når det er sagt, så har jeg ikke læst bogen, men har set nok Dahl-filmatiseringer, til at jeg nu kender hans verdener.
Skuespillet er, meget af tiden og især hos de voksne, lige på grænsen til overspil – indimellem vil jeg sige at det går over og rent faktisk bliver decideret overspil. Det er især hos Anne Hathaway, som spiller heksedroningen. Hun skal være farlig og ond, men samtidig også komisk, og ikke helt så farlig så børn ikke kan se filmen. For mig virkede det meget anstrengt og jeg blev aldrig påvirket eller interesseret i hendes karakter og præstation – måske fordi hun simpelthen overspiler, og råber de fleste af hendes replikker. Hun har også en underlig, lidt østeuropæisk, accent, som hun ikke kommer særlig godt i mål med.
Octavia Spencer spiller drengens bedstemor, og er den voksne som giver den mest nedtonet, og bedste præstation. Det er også den præstation som virker til at have flest nuancer. Sammen med Spencer er det også Jahzir Bruno, som spiller vores unge hovedperson, der giver den bedste præstation. Hans karakter er også mere nedtonet, og virker på nogle måder som en karakter der træder i publikummets rolle, og ser universet udefra. Det er også godt for filmen at der er nogle, lidt mere normale karakterer, da jeg ellers tror det vil blive for fjollet og overspillet. Derudover er Stanley Tucci og Chris Rock også med i filmen, i mindre roller.
Der er mange cgi effekter i ‘The Witches’. B.la. når heksene forvandler sig, og så er der i meget af filmen også små animeret mus med. Jeg ved ikke om det er meningen, men især musene forstyrrer lidt, fordi de mere ligner noget der skal være med i en Pixar film. Og der er en mus med, som virker til at være en ægte mus i første del af filmen, der derefter bliver en cgi mus – hvor man kan se en tydelig forskel. Effekterne med f.eks. heksene er ok lavet, men ligesom mange andre ting i filmen, er det også lige på kanten til at være for meget.
Der er ikke noget specielt nyt i handlingen. Måske var det nyt og originalt da bogen kom ud, men vi har set denne form for familiefilm før. Det er ganske underholdende når det står på, og jeg tror da også at mange børn og familier, vil have en god oplevelse. Men det er også en film, med en så let handling, og som ikke kommer med noget voldsomt nyt og banebrydene til filmgenren, så filmen er hurtigt glemt igen efter man har set den.
City Lights Filmblog 