Anmeldt af: Lou von Brockdorff
‘The Craft’ fra 1996 var den første til at portrættere hekse og heksekunstner på en positiv måde. Instruktøren på ‘The Craft: Legacy’, Zoe Lister-Jones, ville gøre det samme med denne film.
I 1996 kom den første ‘Craft’ film, som også handler om tre piger der finder en fjerde pige med heksekræfter, så de kan fuldende deres coven. Der er mange ligheder mellem de to film, men ‘The Craft: Legacy’ er en efterfølger til filmen fra 1996 og ikke en genindspilning.
Teenagepigen Lily flytter med sin mor hjem til hendes mors nye kæreste og hans tre sønner, i en ny by, hvor Lily nu skal lære at falde til og få nye venner. Efter et uheld får hun en dårlig start på sin nye skole, men til hendes held kommer de tre piger, Tabby, Lourdes og Frankie til hendes undsætning. Hvad Lily ikke ved er at de tre piger er hekse, som mangler en fjerde heks for at fuldende deres Witch coven. Da de finder ud af at Lily også er heks, bliver hun en del af gruppen, og de begynder sammen at eksperimentere med ritualer og besværgelser.
‘The Craft: Legacy’ er instrueret og skrevet af Zoe Lister-Jones, som primært er skuespiller, og her får sin internationale debut som filminstruktør. Hun har udtalt at hun gerne vil ramme samme tone som filmen fra 1996, og samtidig gøre handlingen relevant i 2020.
Jeg må indrømme at jeg syntes hun har ramt både tone og look ret godt – desværre er det bare ikke særlig positivt ment. Looket i ‘The Craft: Legacy’ er meget 90’er grimt. Det meste af tiden ligner det dårlige adventure tvserier, med dårlige effekter, som f.eks. ‘Power Rangers’, ‘Xena: Warrior Princes’ og ‘Goosebumps’. Især i de scener hvor der skal laves magi, er det forfærdelig grimt. Og i filmens sidste scene og klimaks, sad jeg og krummede tæer over hvor dårligt det så ud. Derudover virker det visuelle look bare på filmen utroligt uambitiøst, og igen har vi en film som, det meste af tiden, bruger elendigt popmusik som underlægnings musik.
Det er også tydeligt at det er teenagepiger som er publikummet, da tonen i filmen er lidt fordummende for mere begavet mennesker, og skuespillet og diagloen er fuldstændig flat. Det er klart at folkene bag filmen, ikke forventer så meget af deres publikum. De problemer som karakterene får, er også noget som taler mest til et teenagepublikum. Man tager heller ikke noget med sig fra filmen når den er slut. For mange mennesker vil det her nok være intetsigende popcorn underholdning.
Det er også en af den slags film hvor der ikke er nogle konsekvenser, lige indtil det øjeblik hvor der er voldsomt mange konsekvenser. Det fungerer bare desværre ikke, og her virker karaktererne og manus, ikke særligt gennemarbejdet.
Noget der løfter filmen lidt op er Cailee Spaeny. Hun spiller Lily og hendes skuespil er ganske stabilt igennem hele filmen. Hun er også en af de eneste som til tider virker ægte. Udover hende er Michelle Monaghan, som spiller hendes mor, også ganske fin.
Men ellers var jeg ikke imponeret over skuespillet. Gideon Adlon, Lovie Simone og Zoey Luna, der spiller de tre hekseveninder, virker desværre overspillet og anstrengende. Men Jeg tænker igen her at det også er rollerne, og dialogen som er skrevet dårligt.
David Duchovny, som spiller Lilys nye stedfar, virker fejlcastet, og giver en forfærdelig præstation. Det er på kanten til overspil, og jeg syntes ikke hans karakter, eller karakterens udvikling giver særlig meget mening. Jeg blev også lidt forstyrret over hans udseende, da det ligner at han har fået tonset en masse botex i ansigtet, så han har svært ved at udtrykke noget.
Jeg var egentligt med filmen de første 25 minutter, men selvom ‘The Craft: Legacy’ kun varer ca. 90 minutter, så føltes den virkelig lang, og meget af tiden sad jeg og kedede mig.
Jeg blev dog aldrig sur over filmen, som jeg nogle gange gør når jeg ser fuldstændige elendige film, og der er i ‘The Craft: Legacy’ en handling, som hænger sammen.
Filmen er bare så utroligt grim, doven og uambitiøs at den er glemt med det samme igen.
City Lights Filmblog 