Anmeldt af: Susanne Schatz
Hvem siger at der ingen roller findes til kvindelige skuespillere fra en hvis alder af? I hvert fald forenes her en stjernerække af dejlige, modne kvinder – Kirsten Olsen, Kirsten Lehfeldt og Stina Ekblad – i Barbara Topsøe-Rothenborgs film ‘Madklubben‘.
De tre ”piger” er trods store livsforskelle veninder siden skoletiden. Vanja(Kirsten Lehfeldt) sørger over sin mands død og dyrker sin hund, Berling(Stine Ekblad) er succesfuld i sit arbejdsliv, men mindre heldig i privatlivet, og Marie(Kirsten Olesen) er lige blevet droppet af sin mand juleaften. Men hvad skal Marie nu med julegaven fra sine børn – en rejse med manden til Syditalien!? De 3 veninder beslutter sig for at tage sammen derhen – de trænger til hygge, tid sammen og god mad. En spændende, sanselig rejse, som også byder på overraskelser og indsigter.
I forvejen var jeg lidt skeptisk og så filmen egentlig uden store forventninger. Men lige fra starten af følte jeg mig godt underholdt. ‘Madklubben’ har en lethed i fortællingen og en charmerende måde at introducere karaktererne på uden at være overfladisk eller pjatagtigt!
Man er fx med ved forberedelserne til den skæbensvangre juleaften hos alle 3 kvinder: Mange kender udfordringerne med at forene forskellige forventninger, traditioner, stresset med at pynte og at lave mad osv. – det er virkeligt morsomt at se, hvordan Marie, Vanja og Berling takler det på hver deres måde.
Vi bliver taget med til Syditalien, hvor livsglæden synes at blomstre – det vises bl.a. rigtig godt, da pigerne og andre gæster sidder i en lille turistbus og synger ”Funiculi Funicula”! Solen stråler og det italienske landskab flyver forbi! Sikke en livsbekræftende og smittende scene.
Men selvfølgelig er ferieugen – trods alt – ikke kun en dans på roser: Marie prøver fortvivlet at få manden tilbage, Berling har det meget svært med at sin ”bedste tid” måske er forbi, og Vanja er splittet mellem loyaliteten over for sin afdøde mand og fristelsen af et nyt bekendtskab (Troels Lyby).
Det hele forgår i en skøn gammel italiensk villa og er ”puttet ind” i et madlavningskurs, hvor alle sanser bliver udfordret og lysten til nydelsen øges.
Jeg kan også virkelig godt lide, hvordan udfordringer med et ”gammelt” venskab bliver vist: Pigernes ambivalens og kærlighed over for hinanden, alle de små ting, som ikke bliver sagt, når man sjældent mødes, men som nu får plads til komme ud. De er utrolig rørende i deres måde at være på, og selvom der også er sørgelige emner, føles det aldrig tungt! Tværtimod.
Filmen ‘Madklubben’ inddrager, rammer, underholder og giver også mulighed for at blive lidt klogere på, hvordan forholdene alligevel kan komme til at fungere – der er nogle gange modvind, men også en masse medvind, hvis vi tillader os det og hengiver os.
Efter filmen følte jeg mig virkelig fyldt med varme og glæde – og var tæt på at booke sådan en rejse.
Nej, det er ikke kun en film til piger, heller ikke kun til ældre, men til alle, som har lyst til en livsbekræftende rejse – på alle måder!
City Lights Filmblog 