Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Vi er efterhånden rimeligt vant til dyredokumentare. Især fra David Attenborough og BBC, men ‘Dolphin Reef’ formår alligevel, at tilføje noget nyt til genren.

Vi følger primært delfinen Ekko, som er en ung delfin unge, der endnu har meget at lære om livet som voksen delfin. Han er dog ikke særlig interesseret i, at lære om at surfe på bølger og finde føde, istedet svømmer han sine egne vegne ud på eventyr. Samtidig følger vi også dybhavets andre dyr, i deres daglige overlevelse, og gøremål på de forskellige rev.
Det der gør ‘Dolphin Reef’ speciel er at havdyrene her får en personlighed, på en måde lidt ligesom i en disney film. De får navne og deres instinkter og daglige gøremål bliver præsenteret, som personer der har daglige ting at gøre. Det gør at ‘Dolphin Reef’ føles anderledes end f.eks. en David Attenborough dokumentar, hvor det bare er dyr man følger.
Det gør samtidig også at man investere sig mere i de forskellige dyr, og man føler med dem. Man kan godt føle med Ekko, som er mere interesseret i at tage på eventyr, end at være en rigtigt delfin, og lære at være en del af en flok og finde mad. Samtidig lærer man også de andre dyr bedre at kende, og det er genialt at give dyrene personligheder på denne måde, da det helt sikkert er noget, som lettere fanger børnenes opmærksomhed. Det gør også at børn f.eks. bedre kan sætte sig ind i dyrenes liv og betydning.
Ligesom i andre dyredokumentar får vi også her et indblik i dyrenes fantastiske, og overraskende verden. Vi får et større indblik i hvorfor lige præcis disse dyr er så vigtige for livet under havet – alting og alle dyr har jo en betydning. På den måde er ‘Dolphin Reef’ meget lærerig – vi lærer at respektere selv de mindste dyr og forstår deres vigtighed.
Vi bliver rent faktisk også rørt når noget lykkedes for dyrene, efter lang tids læring. Og vi hepper også på det samtidig lykkedes for de forskellige dyr – på nær måske lige af de dyr som er kødædere, som ligesom i f.eks. Disney og Pixar film, også er fjenderne her. Samtidig føler vi også med dyrene, når det ikke lykkedes for dem.
Natalie Portman er speaker, og er dermed hende som giver dyrene deres personlighed, og komme med alle informationer. Hun gør det vildt godt og giver os både viden om dyrene, gør det sjovt, interessant og samtidig dramatisk og medrivende.
Visuelt er ‘Dolphin Reef’ ret gennemført med flotte havbilleder og nærbilleder af de forskellige dyr, præcis som vi er vant til at se det fra b.la. BBC dokumentare. Her er der også et rigtigt fint score som bygger op om stemningen i de forskellige billeder, og de forskellige situationer, som både understreger det hyggelige, og dramatiske der sker på billederne.
‘Dolphin Reef’ er en Disney produktion, og er derfor meget familievenlig. Men den er samtidig dramatisk og spændende, og utrolig lærelig, også for voksne. Det er også en film som man kan snakke om efterfølgende i de små hjem og som alle kan få noget ud af.
‘Dolphin Reef’ kan ses på Disney Plus
Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=dfkWSMsghTc
