Anmeldt af: Susanne Schatz
Manden bag hitserien ‘Veep’ og filmen ‘Stalins død’ fortsætter i den gakkede komedie genre, med filmen ‘The Personal History of David Copperfield’
Den nye fortolkning eller rettere sagt genopfindelsen af Charles Dickens-klassikeren er en hjertesag for instruktøren Armando Lannucci! Han siger, at ‘David Copperfield’ er en af de morsomste bøger, han nogensinde har læst, men at moderniteten i historien er altid gået tabt på film i det sekund folk tager kyserne på. Da bogen har over 600 sider, er man ofte nødt til at skære noget fra – og tendensen er at fjerne komikken, fordi den ikke er afgørende. Lannucci prøver, at gøre det anderledes.
Vi befinder os i et slumkvarter i 1800 tallet under viktoriatiden, hvor lille David fødes. Men historien bliver her fortalt omvendt – den voksne og nu succesfulde David Coppperfield står på en teaterscene og inviterer publikum til at følge ham – via fortællingen – fra fødslen, over en hård opvækst til et bedre liv og kærlighed. Historien har en blanding af gode, onde og mærkelige mennesker. De mere interessante og sjove karakterer er fx Davids excentriske tante Betsey Trotwood (Tilda Swinton) og den farverige Mr. Dick (Hugh Laurie).
Ideen er god. Filmen er flot lavet ift. kostumer, kulisser osv., og man kan sagtens forstille sig, hvor hårdt det har været at være barn i en tid, hvor børn ingen rettigheder havde og opdragelsen bestod af orden, disciplin og tugt, i værste fald, blev man gennembanket.
Men desværre må jeg sige, at filmen hverken er virkelig morsom eller underholdende. Tværtimod kedede jeg mig undervejs … Den er ikke dårlig, men på en måde karakterløs – i hvert fald udløste den store eller rettere sagt nogle følelser overhovedet! Og jeg er heller ikke begejstret for Dev Patel (David Copperfield) i den rolle.
‘The Personal History of David Copperfield’ kan godt ses, men man skal ikke forvente at den efterlader indtryk!
City Lights Filmblog 