‘Unge Wallander’: Lånte fjer

Anmeldt af: Lene Brandt

Hvis man drømmer om et gensyn med serien om den stille og charmerende Wallander, der lever i et idyllisk miljø i en smuk natur og hvis man venter at finde en mand, der i vid udstrækning løser livets genvordigheder og hverdagens opgaver sammen med sine kollegaer, så skal man ikke se serien om den unge Wallander. De har kun navnet til fælles.

Vi møder den unge Wallander, da han er kørende betjent og bor i en ghetto i en svensk forstad. Han overværer et brutalt mord på en af kvarterets unge drenge og bliver snart involveret i efterforskningen. Den unge Wallander modtager en overraskende hurtig forfremmelse. Han går sine egne
veje og snart er det ham, der står for opklaringsarbejdet og får de gamle garvede kollegaer og sågar hans chef til at lave fodarbejdet. Bortset fra en kærlighedsaffære ser man ikke manden bagved. ‘Unge Wallander’ har mere til fælles med amerikanske serier end europæiske.

At serien foregår på engelsk i Sverige virker påtaget og vanskeligt at forholde sig til, især da man har beholdt de svenske stednavne og enkelte steder hører svensk baggrundsmusik.

Filmteknisk følger kameraerne det enkelte ansigt under samtaler. Det betyder at hver person fornemmes at tale direkte til dig, men samtidig at du hopper frem og tilbage i billederne og man mister overblik over scenen samt dynamikken mellem de talende. Det kræver lidt tilvænning. Og når man så helt har opgivet kommer der et par fuldstændig forrygende smukke urbane billeder, hvor man har personen og miljøet skåret så skarpt, at det blænder –
man ser og føler den verden serien foregår i.

Teknisk syntes serien været lavet lidt forhastet. Det betyder at der ting, der ikke er gennemarbejdet, som blødende røde sår, der ikke syntes læges for så pludselig fra den ene dag til den næste blive til et lille hvidt ar.

Hovedpersonen spilles af svenskeren Adam Palsson, der har være i faget flere år, men helt blegner i forhold til sine medskuespillere Richard Dilland og Leanne Best, der spiller henholdsvis chef og nærmeste kollega. Det skyldes både sproget, der ikke er helt så velformet som kollegaernes, men især at de to begge leverer et solidt og overbevisende skuespil. De to trækker serien op på et højere niveau. Med god grund. Der er noget med engelske skuespillere og disse har såvel en årelang karriere som utallige priser bag sig.

Det er meget farligt at lave en ungdomsserie på basis af en aldrende detektiv, men det er dog lykkes godt ved f.eks. ‘Den unge Morse’. Her skifter man personlighed, miljø og sågar sprog. Jeg syntes at Richard Dilland og Leana Best begge kunne eksistere i en film om Wallander, men at han, Wallander selv, er for forskellig fra udgangspunktet og også forskellig fra Wallanders datter i serien om Wallander. Så meget ændrer de færreste sig.

Hvis dette var en serie, der ikke skulle ligne en tidligere var den såmænd udmærket, men som den er syntes jeg det er falsk varebetegnelse og giver serien 3 Chaplins.

‘Unge Wallander’ kan ses på Netflix

Første sæson har 6 afsnit

Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=t9rYPlh18Uo

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: