Anmeldt af: Lou von Brockdorff
‘The Farewell’ er baseret på en ægte løgn – en løgn som instruktør Lulu Wang var med til at skabe da hun for et par år siden rejste til Kina for at tage afsked med sin bedstemor. Ingen i familien fortalte dog bedstemoderen af hun var døende.
Bili rejser med familien fra New York til Changchun i Kina. Bilis bedstemor Nai Nai har fået kræft og har derfor kun nogle få uger tilbage at leve i. Men ingen i familien fortæller den gamle kvinde at hun er døende og istedet planlægger de et falskt bryllup som er deres påskud for at samles. Bili er en meget følelsmæssig kvinde og får hende er det svært at holde sandheden hemmelig og virke begejstret for brylluppet. Mødet med et land hun forlod som lille bliver også en øjenåbner for hende. For pludselig genopdager hun den store kærlighed til landet og til hendes bedstemor, hvilket bare gør det svære for hende at holde på løgnen.
Mange havde regnet med at ‘The Farewell’ ville blive nomineret til en Oscar i år for bedste udenlandske film. Den nominering udeblev dog, selvom filmen var nomineret til en Bafta og en Golden Globe for bedste udenlandske film. Awkwafina som spiller Bili vandt også en Golden Globe for bedste skuespillerinde i en komedie.
Awkwafina er også ret imponerende i ‘The Farewell’. Hun balancerer de komiske scener med de tunge følelsesmæssige dramatiske scener virkelig fint. Hun spiller med denne dobbelthed hele vejen igennem filmen og selvom hun skal smile og være social og glad kan man fornemme hendes smerte over løgnen og hendes identitetkrise. Hun har boet i USA stort set hele sit liv, og er på mange måder opdraget som amerikaner og i en vestlig kultur. Men i Kina møder hun en kultur, som hun måske ikke forstår, men som hun alligevel opdager er en stor del af hendes liv og hendes grundlag. Alle disse følelser kommer virkelig fint til udtryk i Awkwafinas spil.
De resterende skuespillere spiller også godt og formår også at balancere det komiske med det dramatiske rigtigt fint. Der er også lidt en komisk distance til den kinesiske kultur og det virker til at alle skuespillerne har været med på at give den gas her. Især er der meget snak i filmen om hvordan man ikke viser følelser på samme måde i den kinesiske kultur. Og selvom mange af personerne meget af tiden skal skjule deres følelser, så formår de at udtrykke alt i de små pauser og i det undertrykte.
Lulu Wang har instrueret og skrevet filmen som er hendes anden spillefilm. Wang har lavet et velskrevet manus. Dialogen foregår både på engelsk og kinesisk og er fyld med replikker som flyver igennem rummene. Især er scenerne med mange skuespillere omkring middagsbordet eller ved kirkegården velskrevet. Det er også en film som kender sin spilletid. ‘The Farewell’ varer ca 100 minutter og der er ikke en scene som virker overflødig eller et tidspunkt hvor den føltes for lang.
Filmen er en visuel flot film. Det er komponeret nogle flotte billeder og man kan føle at her her er tænkt over det. Filmen er filmet af Anna Franquesa Solano som har en meget lang række film bag sig, Både som fotograf men også som fotograf assistent. En stor del af hendes tidligere film er dog kortfilm. Det meste af tiden er der et lidt blåt look over billederne som igen støtter op om stemningen. For selvom filmen indimellem er virkelig sjov, så handler den jo om død og afsked og et utroligt hårdt emne. Det blå look giver en lidt trist stemning til billederne, for ligesom hele tiden at vise den sørgelige side.
Musikken af Alex Weston skal også fremhæves. Musikken er med til at understrege stemningen og passer også godt til billederne, så de sammen danner en virkeligt visuel flot ramme. Det gør at det er en fornøjelse at se ‘The Farewell’, og man bliver virkelig hevet ind i historien. Man bliver så opslugt og rørt af filmen at man ikke kan forlade biografsalen med tørre øjne og uden et lille smil på læben.
City Lights Filmblog 