Anmeldt af: Susanne Schatz
Man kan næsten ikke følge med i persongalleriet og handlingstrådene! Serien er ikke noget for begyndere! Og det betaler sig at have set deres første film ‘Mens vi lever’ og ‘Kollisionen’! Brd. Avaz sætter helt klart deres signatur på det de laver, de har helt deres egen håndskrift!
Denne gang står Mihad for manuskriptet og instruktionen, Misam og Mehdi er producenterne.
Lige fra starten bliver man kastet ind midt i handlingen, man føler næsten at være med i scenen, dog uden at vide, hvad der egentlig forgår. Siden åbnes et helt andet scenarium, endnu et og så det næste. Man får ikke særlige mange informationer, heller ikke tidsangivelser, som fx 3 måneder senere eller for 15 år siden eller. Det skaber forvirring, men også spænding og nysgerrighed!
Hvad sker der? Nå, hvor er vi nu hen? Hold kæft, hvordan hænger DET sammen?
Men som ”Avaz-ekspert” kan man roligt læne sig tilbage og stole på, at skæbnerne og handlingerne fletter sig meningsfuld sammen, så at man efterhånden får flere og flere ahaoplevelser!
I ‘ALFA’ er omdrejningspunktet brødrene Jakob og Adam Fink – et genialt kup at ”hyre” Sebastian og Andreas Jessen, som er jo også i virkeligheden brødre. Det fungerer helt perfekt og gør historien interessant og autentisk!
Pga. af Fink brødrenes lidt uheldige opvækst i Helsinge i Nordsjælland skilles deres veje, så de storset ikke har at gøre med hinanden. Efter flere år mødes de ved farens begravelse, man kan godt fornemme, at de ikke har megen tilknytning. Deres far, Tommy Fink, var narkokonge, og i kølvandet af hans forretninger og forretningsmetoder var der ikke særlig meget tryghed – tværtimod blev de som børn vidner til ting, som de aldrig nogensinde skulle have set.
Hver vælger sin vej for at lægge fortiden bag sig: Jakob vil gøre en forskel som politibetjent, og Adam er drevet af penge og får succes som yngste aktieanalytiker nogensinde i investeringsfirmaet Ziegler. Men så nemt er det ikke at slippe for fortiden! Eventyrlysten og forkerte beslutninger fører til – ja, jeg vil nærmest kalde det – en katastrofe.
Serien indeholder altså det hele: Narko, bandekrig, henrettelser, selvmord, hævntogter, men selvfølgelig også kærlighed og ægte venskab – bare for at nævne nogle af de vigtigste ting.
Det, som virkelig skal roses er valget er skuespiller – det er en fantastisk blanding af veteraner (bl.a. Lars Mikkelsen, Susanne Storm og Thomas Levin) og nye med potentiale (som fx Ari Alexander, Ardalan Esmaili og Besir Zeciri).
En anden ting, som brd. Avaz virkelig kan er at supplere handlingen med effektfuld musik – i dette tilfælde er det en helt vild blanding af alle genrer. Fx virker actionscenerne endnu mere ophidsende – vi oplevede fx allerede i Forbrydelsen hvad musikken kan – andre gange bruges dansk hyggemusik som baggrund for et uventet og brutalt overfald – præcis denne modsætning forstærker indtrykket og gør det ekstra intenst!
Det hele er rigtig godt filmatiseret, med slowmotion og andre specielle måder at lave film på – man er aldrig i tvivl om, hvordan det ville føles at være i denne situation! Tortur, smerter, ubehag, angst – alt kommer meget tæt på!
Men serien har et problem, nemlig at konceptet er lidt for ambitiøst, så at man hele tiden virkelig må koncentrere sig og være opmærksom på detaljerne, navne, hvor man er nu hen, hvem hænger sammen med hvem, Og specielt, når man er tvunget til at vente på det næste afsnit en uge, så mister man måske overblikket og tråden og dermed interessen. Det er synd.
Ellers er der forskellige ting, som virker for konstrueret, for urealistisk, som fx at en makker lige pludselig dukker op i det rigtige øjeblik; eller at Adam er så kvik, at han når at rive sine håndlænker af med en snorebånd (jeg ved det ikke, har ikke prøvet det, men jeg tvivler lidt på, om det virkelig lade sig gøre!?!).
Selvfølgelig skal det hele hænge sammen, og man kan godt bruge noget, som kun findes i filmverden – det skal bare ikke være for meget.
Jeg kom aldrig til at kede mig, tværtimod blev jeg nysgerrig på fortsættelsen og på karaktererne. Efter det sidste afsnit følte jeg mig næsten blæst væk og var nødt til at sortere de forskellige handlingstråde for at se, om jeg fik det hele med. Serien indeholder meget action, rimelig meget vold, men foregår alligevel ofte stille og rolig – gode modsætninger!
Jeg tror, at det ville have været en fordel at tilføje et eller to afsnit, for at uddybe de enkelte relationer lidt mere fx med flashbacks. Måske sker der noget i den anden sæson, som forhåbentlig kommer! Hvis du kan lide action med substans og en melodramatisk touch, så skynd dig at se serien!
‘ALFA’ kan ses på TV2 Zulu og TV2 Play
1.sæson har 8 afsnit med en spilletid på ca. 40 minutter
City Lights Filmblog 