‘The Kindness of Strangers’: Karaktererne bliver aldrig rigtigt interessante

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Lone Scherfigs fjerde udenlandske film ender med at være langtrukken, uinteressant og småkedelig.

Clara og hendes to sønner flygter fra hendes voldelige ægtemand uden meget andet end deres bil og en plan om en ny start i New York. I New York møder de kvinden Alice som hjælper dem så godt hun kan, men uden nogle penge må familien overleve ved at Clara stjæler mad fra en russisk restaurant som hedder Winter Palace. På restauranten møder Clara Marc som er manager der og arbejder på at genskabe restaurantens gode ry. Samtdig bliver Winter Palace rammen om vores fortælling da vores forskellige karakterer møder hinanden på restauranten i tider hvor de alle går igennem en krise, og de finder her ud af at for at komme igennem svære tider er man afhængig af en fremmedes godhed.

Lone Scherfig er en af de danske instruktører som for alvor har slået sit navn fast i udlandet, især Storbritannien. Hun startede sin karriere med at instruere afsnit til tvserien ‘Taxa’ og var også med på dogmebølgen med ‘Italiensk for begyndere’. Derudover har hun også instrueret ‘Wilbur begår selvmord’ og fik sit internationale gennembrud med ‘An Education’.

I ‘The Kindness of Strangers’ har hun da også blandet de danske og udenlandske kræfter, både foran og bagved kameraet. Amerikansk Zoe Kazan spiller Clara, Andrea Riseborough spiller Alice, Bill Nighy spiller Timofey som arbejder på restaurenten, Danske Esben Smed spiller Claras mand Richard, Nicolaj Kopernikus spiller Sergei og David Dencik spiller Lars. Det er en god blanding af talentfulde mennesker, men selvom der er meget talent så formår ingen af dem rigtigt at gøre deres karakterer interessante. Det er svært at præcisere hvorfor, men primært lægger fejlen nok i dialogen og historien.

Dialogen er fyldt med klicheer og man har næsten regnet ud hvordan de forskellige karakterer vil agere og udvikle sig igennem filmen inden filmen rigtigt er begyndt. Selve filmen hopper også rundt imellem de forskellige personer, så man er ikke nok hos de enkelte personer til at man virkeligt får et kendskab til dem. Det hele ender med at blive overfladisk.
Der er også et underligt valg med nogle danske og udenlandske skuespillere som skal have specielle accenter, b.la. præsterer Nicolaj Kopernikus en underlig russisk accent, det river desværre bare en ud af filmoplevelsen.

Der er lavet en del af disse ensemble film, og indimellem har der været nogle mesterværker. Især var Robert Altman eminent til at lave denne slags film og har lavet mesterværker som ‘Gosford Park’ og Short Cuts’. ‘Magnolia’ og ‘Crash’ er også eksempler på denne slags film som virkeligt fungerer. Fælles for disse film er at der er mange interessante karakterer, overraskelser og en udvikling man har lyst til at føle. Det mangler desværre i ‘The Kindness of Strangers’.

Filmen er også lidt kedelig visuel. Det er ikke en dogmefilm men der er ikke gjort særlig meget ud af de visuelle i filmen. Den kunne på nogle måder minde om en lidt hurtig Netflix film i sit look. Og da der ikke er noget specielt visuelt som kan løfte historien op til at blive mere spændende, så ender filmen med at blive en smule langtrukken og kedelig.

Selvom der ikke er særligt mange karakterer som man følger, så virker det alligevel som om der er for mange. Jeg havde egentligt hellere ønsket at man bare blev hos f.eks. Clara og hendes sønner, da det klart er den mest interessante historie og den man har mest lyst til at følge. Hvis man bare var blevet hos dem og de andre karakterer dukkede op som biroller de møder, så vil jeg syntes man havde fået en mere sammenhængende og muligvis også en del bedre film.