‘Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant’: norsk børnefilm har potentielle til at blive rigtig god, men for mange klicheer og uinteressante sange trækker den ned.

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Kaptajn Sabeltand er den farligste pirat på havet og han er nu igen på jagt efter den næste store skat – nemlig den magiske diamant.

Kaptajn Sabeltand er på jagt efter den magiske diament men han er ikke den eneste for det er vampyren Maga Khan også. Maga Khan får først fat i diamanten men den bliver hugget af drengen Marco. Da Kaptajn Sabeltand hører et rygte om at drengen Pinky har diamenten, tilfangetager han Pinky som benægter at han har diamanten. Men Sabeltand tror ikke på ham og for at overleve må Pinky hjælpe kaptajnen med at finde diamanten. Pinkys bedsteveninde Veronika drømmer også om at blive pirat, så hun optræder som en dreng og kommer med ombord på skibet for at sejle ud og finde den magiske diamant.

Jeg var ikke klar over at dette er en fortsættelse til en tidligere film, og jeg kendte intet til Kaptajn Sabeltand inden jeg så denne film. Derfor var det lidt forvirrende for mig i starten da man ikke får en introduktion til karakterene og de snakker om ting der tidligere er sket.

Instruktør på denne film er den erfarne norske animationsfilm instruktør Rasmus A. Sivertsen som også har instrueret ‘Jul i Bakkekøbing’, ‘Dyrene fra Hakkebakkeskoven’, ‘Måneskin i Bakkekøbing’ og ‘Bakkekøbing: Det store osteræs’. Jeg er glad for Bakkekøbing universet og de film, men ‘Kaptajn Sabeltand’ filmene virker klart til at gå efter et mindre publikum. Det kan man også se i animationsstilen, som er ret enkel, og i karakterene og jokesne. Der var dog en eller to jokes som jeg egentligt syntes var meget sjove og som fik mig til at trække på smilebåndet. Det er b.la. når de spiller lidt på nogle stereotyper og når de omhandler vampyren Maga Khan. Men der bliver genbrugt de samme jokes mange gange i løbet af filmen og man vil ønske at humoren havde været lidt mere opfindsom.

Historien i ‘Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant’ er hverken overraskende eller noget unik. Man har efterhånden set denne handling et par gange før. Men som en eventyrfilm og som god underholdning for børn, så har den hvad den skal have, og er nok også en film som børn vil snakke om og citere replikker fra bagefter.

Jeg må indrømme at jeg syntes hovedpersonerne, altså Pinky, Veronika og Marco er en smile irriterende. Især er Veronika og Pinky to alt for bedrevidende børn og sørøverne på Kaptajn Sabeltands skib er også utroligt ubegavet og er egentligt elendige sørøvere. Det er igen nok noget som børn vil syntes er meget meget sjovt.

De danske stemmer er desværre ikke specielt gode. Stemmeskuespillet virker en smule dovent og der mangler også noget medfølelse. Indimellem kommer der også sange, som kan virke lidt malplaceret. Enkelte af sangene er dog egentligt meget fine, og det gode ved dem er at de ikke er specielt lange.

‘Kaptajn Sabeltand og det magiske diamant’ er en film hvor børnene får opfyldt de behov de har, for at se en sød eventyrfilm med grin og sange. Og selvom filmen bestemt ikke går efter det ældre publikum, så er dette ikke en film hvor forældrene vandrer ud af salen i vrede eller føler at de har spildt deres tid.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: