Anmeldt af: Susanne Schatz
Gammel svensk børneklassiker er nu lavet til en ny og moderne tegnefilm. Som desværre skuffer vores anmelder.
Fra 1939 til 1972 begejstrede den naive og godmodige kat Pelle Haleløs i børnebogserien af samme navn. Den blev filmatiseret for første gang i 1982, senest er det instruktøren Christian Ryltenius der løfter opgaven. Historien er beregnet til de allermindste og behandler det tidsløse emne om de gode og de onde!
En lille piges højeste ønske er at få en kat, og da familien er på deres årlige tur i sommerhuset får hun opfyldt drømmen: Det er kærlighed fra første øjeblik, og så gør det ikke noget, at killingen, som bliver ”døbt” Pelle, ingen hale har. De er legekammerater og bliver snart perlevenner! Men da Pelle prøver at fange en sommerfugl og forlader det trygge og kendte område, farer han vildt i skoven og havner i forskellige uheldige og farlige situationer …
… så vidt, så godt!
Historien forsøger faktisk at tilbyde nogle spændende, morsomme og rørende episoder, plus nogle moralske budskaber! Men …
Og dette ”men” vejer tungt! Men det er ikke blevet lavet godt. Man lærer, hvad der er vigtigt, hvor man skal være forsigtig, men at også de ”onde” ofte ikke er helt så onde, som man i første omgang antog! Dog er det hele pakket ind i en meget kedelig fortælling, uden overraskelser, uden nuancer eller interessante detaljer. Jeg er klar over at filmen henvender sig til de helt små. Ofte synes jeg, at moderne animationsfilm er alt for hurtige, vilde og action-rige, men ‘Pelle Haleløs’ er den totale modsætning og virker dermed gammeldags og uinteressant.
Selvom filmen kun varer 73 minutter føles de ret lange! Filmen rummer en masse sange – jeg håber at nogle børn kan lide dem – for mig er de bare med til at trække handlingen.
En overskuelig og ikke supercharmerende familiefilm, som i det mindste giver en fornemmelse af, hvad kæledyr kan betyde for børn!
City Lights Filmblog 