Anmeldt af: Lou von Brockdorff
En gammel historie om en en lille familie med fire stærke og meget forskellige piger – kan stadig inspirere unge piger og kvinder i dag.
I 1868 og 1869, lige efter den amerikanske borgerkrig, udkom bogen ‘Little Women’ i 2 bind, skrevet af Louisa May Alcott. Siden er bogen blevet en klassiker og en bestseller og er flere gange blevet filmatiseret, den første filmatisering er fra 1933 hvor Katharine Hepburn spillede Jo.
Jo March bor i New York med sine fire søstre og deres mor under den amerikanske borgerkrig i 1860erne. Det er en tid hvor kvinder ikke har meget mere fremtid end at finde sig en mand og få nogle børn og drømmen om at leve et uafhængigt liv som en stærk kvinde er næsten utænkelig. Men Jo March drømmer om at blive forfatter, og tanken om at finde en mand og danne en familie appellerer overhovedet ikke til hende. Hendes søster Amy drømmer om at blive maler og tager til Paris for at uddanne sig, mens deres ældste søster Meg bliver gift med en skolelære. Da deres yngste søster Beth bliver dødeligt syg bliver familien igen samlet. Jo møder her også Laurie som frier til hende, men Jo afviser ham da hun er fast besluttet på at skabe sit eget liv og sin egen karriere.
Skuespillet i ‘Little Women’ er fænomenalt hele vejen rundt. Saoirse Ronan er kun 25 år, men med sin rolle som Jo March fik hun sin 4. Oscarnominering. Det er imponerende men hun er også en fantastisk skuespiller, som indtil videre ikke har skuffet i nogle af sine roller. Udover hende er Laura Dern med som pigernes mor, Emma Watson som Meg March, Eliza Scanlen som Beth March, Timothée Chalamet som Laurie, Meryl Streep som Aunt March og Florence Pugh som Amy March. Pugh har haft et rigtigt godt år, med sin hovedrolle i ‘Midsommar’ og med denne rolle, som hun blev oscarnomineret for. Hun er lige nu en af de mest interessante og en af de mest talentfulde, unge nye skuespillerinder, som vi også snart kan se i den nye ‘Black Widow’ film. Streep er dog måske det svageste led, da hendes præstation indimellem virker lidt overspillet, heldigvis er hun ikke voldsomt meget med.
I 1860’erne kan man ikke udgive en historie om en kvinde, hvis kvinden ikke bliver gift til sidst – hvilket er noget som bestemt ikke passer Jo March, da hun skriver bøger om kvinder der kan klare sig selv. Hendes kamp for at ville være en uafhængig og moderne kvinde der ikke mener at lykken ligger i at skabe en familie og blive gift, virker i dag stadig meget moderne. Der er noget relevant over historien her næsten 200 år efter bogen udkom, som instruktør Greta Gerwig har fået rigtigt fint frem i sin udgave af ‘Little Women’. Gerwig er også ved at blive en rigtigt interessant instruktør, som i 2017 også skrev og instruerede ‘Lady Bird’.
Selvom det måske ikke er et problem i Danmark som kvinde at være uafhængig, så kan man alligevel godt sætte sig i Jos sted og kan føle hendes frustation hver gang snakken falder på at hun skal gifte sig. Gerwig har skrevet et stramt manus som er virkelig godt, og det er også i manusset og i replikkerne at historien på en måde føles moderne. Man føler ikke at man som sådan ser en 200 år gammel historie.
‘Little Women’ er visuel meget betagende, med ekstremt flotte kostumer, flot produktiondesign og meget flotte billeder. Den vandt også meget fortjent en oscar for bedste kostumer, men den kunne ligeså godt også få en nomineringen for produktiondesign. Også musikken som er leveret af Alexandre Desplat blev oscarnomineret, og istedet for at musikken virker tung og dramatisk, som i nogle periodedramaer, er musikken her livlig og let. Det er igen med til at gøre at filmen føles moderne.
Tidligere i år kom ‘Bombshell’ ud som man kan kalde en girlpower film, men det kan man bestemt også kalde ‘Little Women’. Forskellen på ‘Bombshell’ og ‘Little Women’ er dog at ‘Bombshell’ bliver for pæn og poleret, og det er svært at sætte sig i kvindernes sted, hvor ‘Little Women’ virker mere oprigtigt, rørende og man kan uden problemer forstå alle pigernes valg og forstå deres drømme.
‘Little Women’ er en beundringsværdig film og en flot hyldest til at være kvinde og at turde at drømme og have ambitioner, i en tid, eller i et land, hvor det ikke er acceptabelt. Det kan måske være svært at få mændene ind og se denne type film, men i mine øjne er dette en film både for store og små kvinder samt deres mænd.
City Lights Filmblog 