Anmeldt af: India Nyrop-Larsen
En romantisk komedie om et dramatisk bryllup. Jacks søster Hayley skal giftes, og det er Jacks opgave at redde dagen.
Filmen starter ude i universet med et cheasy citat om kærlighed læst op af en britisk kvinde. En typisk start på en romantisk komedie. Historien i ‘Love Wedding Repeat’ er den klassiske historie om et kæmpe bryllup med masser af drama. Jacks (Sam Claflin) søster Hayley (Eleanor Tomlinson) skal giftes med sin italienske forlovede Roberto. De har valgt et bryllup i Italien, så Hayleys familie og venner fra nær og fjern, hovedsageligt England, tager den lange rejse til brylluppet. Hayleys gode amerikanske veninde Dina (Olivia Munn) kommer også, og hende har Jack været forelsket i de sidste tre år. Som en overraskelse kommer Hayleys uinviterede ekskæreste Marc (Jack Farthing) for at spolere brylluppet, og det er Jacks opgave at redde dagen.
Filmen er baseret på den franske film ‘Plan de Table’ fra 2012. Ud fra plottet, så er det eneste de to film har tilfælles er at der bliver byttet om på bordkortene til et bryllup. Instruktøren Christelle Raynal skrev også manuskriptet til filmen, og ligeledes har instruktøren af ‘Love Wedding Repeat’ Dean Craig skrevet og instrueret sin film. Craig har også skrevet filmen ‘Death at a Funeral’ fra 2007. Den er som ‘Love Wedding Repeat’ meget plat, og alt det tænkelige som kan gå galt til begravelsen går galt. Filmen blev faktisk så populær, at der i 2010 blev lavet en amerikansk remake, også skrevet af Craig.
‘Love Wedding Repeat’ er så plat, at det til tider faktisk var svært at se filmen. Det er en ringe efterligning af ‘Four Weddings and a Funeral’ fra 1994, og man kan ikke lade være med at sammenligne de to film. Lighederne var uendelige. Hovedpersonen er en akavet britisk mand med en rødhåret søster, som bliver forelsket i en spændende amerikansk kvinde med store mørke krøller. Der var endda på et tidspunkt i filmen, hvor de genbruger en af vittighederne fra ‘Four Weddings and a Funeral’. Dette ved jeg, da jeg havde set den ugen inden. Derudover er der det indlysende faktum, at filmen foregår under et bryllup. Dean Craig har som sagt også tidligere lavet en film om en begravelse, så det var oplagt at lave en film om et bryllup, hvis han skulle følge ‘Four Weddings and a Funeral’ opskriften.
Det eneste der fungerede for mig i ‘Love Wedding Repeat’ var Sam Claflin. Claflin som prøvede at bringe sin charme og kejtede facon til filmen, men blot blev en flad karakter med en typisk baggrundshistorie. Selv Claflin kunne ikke redde plottet og vittighederne af denne film.
Filmen fungerede desværre ikke for mig, da karaktererne var meget flade, og de gik hurtigt i glemmebogen. Jeg blev faktisk nødt til at Google hvad karaktererne hed efterfølgende, da jeg simpelthen ikke kunne huske det. Filmen var klichéfyldt som de fleste romantiske komedier, men for mig blev det bare for meget. Eksempelvis da Hayley udbryder “Nothing can spoil this day”, og vi så klipper over til Marc siddende i en taxa sniffe kokain. Det var tåkrummende at se den ene cliché efter den anden.
Det er slet ikke fordi jeg hader romantiske komedier, faktisk så elsker jeg dem. ‘Love Wedding Repeat’ manglede dog de magiske øjeblikke i rom coms, hvor man får helt ondt i maven, og tænker gid det var mig. Se filmen hvis du allerede har set alt andet på Netflix, og bare mangler noget til at køre i baggrunden. Ellers ville jeg ikke anbefale at se den.
‘Love Wedding Repeat’ kan ses på Netflix
City Lights Filmblog 