Anmeldt af: Lou von Brockdorff
I disse tider hvor vi ikke kan gå i biografen er det dejligt at Netflix dagligt lægger nye ekslusive film op. ‘Familien Willoughby’ er deres nyeste familiefilm.
Willoughby familien har en historie som en meget stolt familie med en lang familiehistorie bag sig. Men de nuværende voksne i familien Willoughby lever ikke op til den prægtige historie, og da de får 4 børn er de alt for selvoptaget til at gide at bruge tid på dem. Børnene Tim, Jane og tvillingerne Barneby og Barneby er derfor overladt til sig selv. Da Jane finder et efterfaldt baby udenfor deres port indser børnene at deres forældre er elendige og de beslutter sig derfor for at de kan være en bedre familie uden deres forældre, så de sender deres forældre afsted på en ferie. Da der dukker en barnepige op som forældrene har bestilt til deres børn, oplever børnene for første gang hvordan det vil sige at have en familie og oplever kærlighed og nærhed.
Familien Willoughby er en eksklusiv Netflix produktion med et stærkt cast. Ricky Gervais lægger stemme til fortælleren i form af en kat, han får selskab af Will Forte, Maya Rudolph, Terry Chews, Martin Short og Jane Krasinski. Alle stemmepræstationerne er virkelig gode, men for mig var Ricky Gervais som katten det stærkeste. Karakteren har den velkendte Ricky Gervais sarkasme som passer godt til tonen i filmen.
Denne sarkasme og ironi er i det hele tiden det der kendetegner filmens humor. Hvis man er til det vil man sikkert være underholdt, men der er også nogle der kan finde det anstrengende. Jeg er dog den type som godt kan lide det.
Filmen er baseret på bogen af samme navn fra 2008 skrevet af Lois Lowrey. Den første bog var endda så populær at der efterfølgende kom et par efterfølgere om familiens, og især børnenes, eventyr. Lowrey har også været med til at skrive filmen sammen med Kris Pearn som også er instruktør på filmen.
Udover Pearn er filmen også instrueret af Cory Evans og Rob Lodermeier som er erfarne animationsfilm folk, selvom de ikke er så erfarne instruktører. Men de tre mænd har b.la. arbejdet på ’Star Wars: The Clone Wars’, ’Det regner med frikadeller’, ’Boog og Elliot’ og ’Ed, Edd og Eddy’. Dette er dog første gang at de arbejder sammen.
De har i ’Familien Willoughby’ ramt en animationsstil som er fremragende, flot og legesyg. Stilen minder på nogle måder lidt om stilen fra ’Hotel Transylvania’. Man kan godt se at det ikke er en Pixar animation, da aminationen på nogle punkter er mere enkel, men karakterdesignet er også en del anderledes end Pixar. Men i ’Familien Willloughby’ passer det virkelig godt til tonen i filmen som også er let og legesyg.
Dog er det på mange måder et ret tungt emne de berører med børn som bliver fuldstændig ignoreret af deres forældre og egentligt har et elendigt liv, hvor den eneste glæde de har er hinandens selskab. Ligesom Pixar er der derfor mange lag i filmen og ligesom børnene får en god oplevelse med filmen, vil der også kunne være noget for forældrene. Det er også i humoren, det ironiske blandet med noget der godt kan blive lidt fjollet, men som børnene kan lide, at filmen rammer både de voksne og børnene.
Det er også fordi der er referencer i filmen til andre film, computerspil og musikstykker som børnene ikke vil opfange, eller have kendskab til. Dette beviser bare at filmskaberne har tænkt på mere end børnene da de bare lavede filmen, hvilket også gør den til en god familiefilm.
Det er modigt at lave en animationsfilm som berører tunge emner, men de seneste års mange gode animationsfilm har bestemt vist os at animationsfilm bestemt også er en filmform som skal tages seriøst og som tør at berøre ting i samfundet og i vores liv som er hårdt.
Handlingen i ’Familien Willoughby’ er dog ikke specielt original og mange ting i handlingen er ret forudsigelig. Men hvis man leder efter en god familiefilm som vil underholde hele familien er dette et godt bud.
‘Familien Willoughby’ kan ses på Netflix
City Lights Filmblog 