‘Tigertail’: en smuk slægtsfilm med noget på hjertet

Anmeldt af: India Nyrop-Larsen

Familiedrama som fortæller en mands rejse fra Taiwan til USA gennem minder fra fortiden og realiteten i nutiden. Filmen handler om kultur, traditioner og familie.

I ‘Tigertail’ følger vi livshistorien om Pin-Jui. Gennem flashbacks ser vi en aldrende Pin-Jui (Tzi Ma) tænke tilbage på sit liv i Taiwan, til sit nutidige liv i USA. Filmen starter med Pin-Jui som barn løbende på rismarken i Taiwan. Han føler sig ensom hos sin bedstemor, indtil han møder pigen Yuan som hurtigt bliver hans bedste ven. Som teenagere mødes Pin-Jui (Hong-Chi Lee) og Yuan (Yo-Hsing Fang) igen, og starter hurtigt en romance. En romance som sluttes da Pin-Jui skal giftes med sin chefs datter, Zhenzhen (Kunjue Li og Fiona Fu), og flytte til USA i jagt på den amerikanske drøm.

Filmen afspejler en mands kamp som immigrant fanget mellem to lande og kulturer, og som prøver at balancere job og familie i et fremmed land. Pin-Jui og Zhenzhen kæmper i USA, og deres nye liv lever ikke op til deres forventninger. Pin-Jui arbejder hårdt i en kiosk for at tjene penge til deres liv, imens Zhenzhen føler sig ensom i deres lille lejlighed. En ældre Taiwanesisk kvinde som bliver venner med Zhenzhen fortæller hende, at selvom hende og Pin-Jui er forskellige, så vil deres liv sammen her i USA, være det som de har tilfælles.

Pin-Juis liv er bygget op omkring de fire kvinder i sit liv. Sin bedstemor, sin elskede Yuan, sin kone Zhenzhen og sin datter Angela (Christine Fo). Kvinderne viser de forskellige stadier i Pin-Juis liv. Bedstemoren viser den uskyldige og barnlige del. Yuan viser den vilde og forhåbningsfulde del. Zhenzhen viser den traditionelle og alvorlige del. Tilsidst viser Angela den nostalgiske og amerikanske del. Angela forener Pin-Juis fortid og fremtid, og filmens hovedtema bliver familie set gennem et far/datter forhold.

Filmen er skrevet, produceret og instrueret af Alan Yang. Yang er bedst kendt som skaberen af Netflix serien ‘Master of None’ med Aziz Ansari. Derudover har Yang været producer på tv-serierne ‘Parks and Recreation’, ‘The Good Place’ og ‘Forever’. ‘Tigertail’ er hans filminstruktør debut, og det er en historie som står hans hjerte meget nært. Historien er nemlig inspireret af Yangs egen fars livshistorie som immigrant til USA fra Taiwan. De tog for fire år siden en rejse til Taiwan sammen, og Yang fik for første gang rigtigt øjnene op for sit fars liv før USA og rejsen hertil.

‘Tigertail’ er visuelt en meget smuk film. De flydende overgange fra fortid til nutid, de fyldestgørende montager med skiftende sæsoner og de skiftende totalbilleder til nærbilleder. Musikken som supplerer de skiftende scener er alt fra følelsesladet violin og klaver musik til kinesisk popmusik fra 60’erne, som perfekt illustrerer hvor Pin-Jui befinder sig i sit liv.

‘Tigertail’ er uden tvivl en film jeg vil anbefale til alle omkring mig. Det er en film som jeg tror vil tale til alle, da temaerne kærlighed og familie er universelle. Den eneste kritik jeg har, er at jeg ville ønske det var en film skabt til det store lærred. Filmen fortjener mere opmærksomhed og kvalitet end et fjernsyn kan tilbyde.

‘Tigertrail’ kan ses på Netflix

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: