‘M – En by jager en morder’: serieversionen af en gammel klassiker

Anmeldt af: Susanne Schatz

i 1931 lavede Fritz Lang filmen ‘M’ med Peter Lorre som barnemorderen. Nu er der kommet en østrigsk serieversion af filmen.

Den østrigske thriller-serie fra 2019 er baseret på Fritz Langs klassiker fra 1931. Serien har en række kendte østrigske og tyske skuespillere på rollelisten, som fx Moritz Bleibtreu (kendt fra ‘Lola’), Udo Kier (bl.a. kendt fra ‘Riget I, II’ og ‘Melancholia’) og Dirk Felsenheim, bedre kendt under kunstnernavnet Bela B. fra den tyske punkrock-band ‘Die Ärzte‘.

Østrigs store aktuelle ”helt” i filmverden, den innovative instruktør og forfatter David Schalko har et meget ambitiøst projekt med at lave filmen ‘M’ til en serie med 6 afsnit (på dr.dk lagt sammen til 3 af ca. 1,5 timers afsnit, som desværre ikke gøre en positiv forskel).

Selvom ingredienser: ”en barnemorder, et samfund i angst og frygt og politisk magtspil” rumer meget stof, så synes det ikke at have været nok for Schalko. Han overtegner figurerne og indfører små detaljer i en grad, at serien steder undervejs fremstår fuldkommen paradoksalt, ja, næsten latterligt; frem for at fremhæve den uhyggelige og spændende grundtone, som ellers er der.

Men tilbage til starten …

Wien om vinteren, rigeligt sne og en klovn, som sælger ikke kun almindelige balloner, men nogle, som ligner svævende spøgelser. I løbet af kort tid forsvinder flere børn. Dog bliver de hurtigt fundet – myrderet, og deres kroppe er draperet som engle. Befolkningen er i angst og frygt; og udenrigsministeren, som er en åleglat manipulator, forstår at misbruge situationen til at forfølge sin egen dagsorden. Samtidig er terapiinstitutionen Unicorn, som skal hjælpe pædofile, lige på vej til at blive åbnet – ikke det mest heldige tidspunkt, når stemningen i befolkningen er på kogepunktet! Pga. den enorme politiindsats føler selv underverdens ”dronning”, som styrer luder- og tiggeruniverset, sig truet og beslutter derfor at morderen skal fanges, så hurtigt som muligt. Et kapløb mellem politi og underverden begynder.

Hvem lykkes det at stoppe barnemorderen?

Allerede i de første par minutter føler jeg mig draget ind i handlingen, lidt åndesløs afventende, hvad der sker i den næste scene. Musikken, eller rettere sagt piben, er en melodi fra Peer Gynt, der lyder specielt, når der sker noget uhyggeligt – det giver mig gåsehud! Filmatiseringen er også rigtig rigtig godt og har en vis uskyldig æstetik, som egentlig ikke passer til en thriller, men netop derfor fremkalder endnu mere uhygge.

Jeg synes at børnene spiller udmærket og virker meget troværdige – desværre i modsætningen til de voksne skuespillere, hvilket bl.a. hænger sammen med sproget: en blanding af overdreven patetisk teatertysk (af psykologen, ministeren, …) og fækalsproget (af politiet, underverden, alm. folk, …) føles bare totalt forkert, det gør de fleste voksne uægte og utroværdige! Der var nogle replikker, hvor jeg tænkte: ”Hold da kæft – nu bliver det simpelthen for meget og idiotisk!” Fx en politipsykolog, der anser en kjole lavet at menneskehud, som den største kærlighedserklæring. Seriøst.

Jeg kan virkelig godt lide psykopatiske skikkelser i film og serier, men der skal være en vis troværdighed, så filmen fungerer. Her bliver der bare samlet nogle groteske ideer fra psykiatri- og sadomasochistisk verden, der er bare for meget – i hvert fald for mig.

Vi følger mange forskellige figurer, som godt kan være den skyldige, uden at trådene virkelig bliver godt flettet sammen til sidst. Hvad er der nu med klovnen, med clairvoyanten, men manden i fukspelsfrakken, med …?

Men det egentlig mest spændende spørgsmål om, hvorfor morderen gjorde det, blev ikke særlig meget belyst. Han blev degraderet til en uinteressant bifigur. For mig giver det ingen mening og efterlod mig med utilfredshed og en skuffelse.

Selvom serien ikke helt udviklede sig, som jeg havde håbet på, er den alligevel seværdig og indeholder gode elementer og giver en vis spænding – og når man ikke har mulighed for at gå i biografen, kan man jo nøjes med sådan noget, ikke også?!

Ellers – synes jeg – er det også interessant, at få chancen for at sammenligne skandinaviske og østrigske serier: Forskellen i omgangstonen, stemningen, hvordan emner bliver løst osv.

‘M – En by jager en morder’ giver ellers et rigtig godt indtryk af Wien og den østrigske sjæl.

‘M – En by jager en morder’ kan ses på DRTV
Serien har 3 afsnit med en spilletid på 90 minutter

Traileren kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=EJH6ADcWiJU