Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Ny truecrime på HBO åbner op for 40 år gamle sager om forsvundne og myrdet børn i Atlanta.

I 70’erne og 80’erne i Atlanta blev en stor gruppe sorte børn og teenagere myrdet. Myndigheder i Atlanta valgte at dysse sagerne ned da de var bange for at det kunne skade Atlantas gode navn. Atlanta havde et ry for at være fredelige og et fristed for afroamerikanere, hvor de havde USAs første sorte borgmester og hvor en stor del af indbyggerne var sorte. De sorte kunne her få samme rettigheder og muligheder som hvide, men der var dog også en stor gruppe KKK medlemmer i byen som ikke syntes om at de sorte skulle have samme rettigheder. Først da 9 unge sorte børn var forsvundet og myrdet kunne man ikke længere dysse mordene ned og der blev dannet et taskforce der skulle opklare mordene, men alligevel er mordene uopklaret. Nu her mange år efter vil de efterladte have svar på hvem der slog deres børn ihjel og samtidig mener flere andre også at man nu skal få opklaret de forfærdelige mord.
‘Atlantas missing and murdered: The lost children’ er bygget op som en klassisk truecrime dokumentar. Vi bliver præsenteret for nogle af de efterladte til de myrdet, gamle politiefterforskere som arbejdede på sagerne, journalister, advokater og andre som kan byde ind med noget om mordene eller Atlanta i den tidsperiode. Serien starter med at vi møder nogle af de efterladte og vi bliver præsenteret for det første mord. Derefter får vi noget viden om Atlanta i de år og hvordan levevilkårene i byen var.
Det er spændende at få et indblik i de sager og den forfærdelige tid som så mange gik igennem. Serien er bygget godt, men dog meget klassisk op. Indtil videre har der ikke været de store overraskelser, hverken i opbygningen eller historien, men de greb den benytter sig af fungerer godt. Der er også både benyttet arkiv klip med interviews, klip fra begravelser osv., som supplerer de nye interviews og klip rigtigt godt. Det giver en god dynamik at blande de gamle klip med noget nyt. Men igen er det ikke specielt nytænkende eller originalt.
Jeg blev ret hurtigt drevet ind i historierne og fik lyst til at se mere lige med det samme og vide mere om sagerne. Det er også nogle meget sympatiske karakterer som udtaler sig om sagerne. Man kommer rigtigt hurtigt til at føle de efterladtes smerte og efterforskernes frustrationer over at de ikke har kunne opklare sagerne.
Man kan også mærke de efterladtes frustrationer over at myndigheder ikke med det samme valgte at gå videre med sagerne fordi de som sagt var bange for at det vil skade Atlantas gode ry. Atlanta blev i den tid beskrevet som det perfekte sted at bo for sorte pågrund af alle mulighederne, så hvis det kom ud at unge sorte børn og teenagere blev myrdet ville det jo uden tvivl skade byen.
Det gjorde dog at nogle af mødrene tog sagen i egen hånd og valgte at danne grupper som talte for sortes rettigheder og nægtede at lade sagerne stå uopklaret. Man får voldsomt meget respekt for disse mødre som virkelig kæmper midt i nogle forfærdelige tider.
Samtidig med vi lærer om de forskellige mord, ser vi også i serien en racekamp imellem sorte og KKK, hvor sorte vil kæmpe for at bevare retfærdigheden og selv vil handle istedet for bare at sidde derhjemme, men samtidig konstant er truet af det KKK har overfor dem. Der kan derfor ikke undgå at være sammenstød mellem de to kanter som også får betydning for sagerne. Oveni tabet af børnene må de sorte samfund også kæmpe med truslerne og daglige angreb fra KKK. Det gør igen at man får enorm medlidenhed med de efterladte og føler mere med dem.
‘Atlantas missing and murdered: The lost children’ er godt fortalt og spændende, men den mangler noget overraskende eller nytænkende for at komme helt op at ringe.
‘Atlantas missing and murdered: The lost children’ kan ses på HBO
Der er kun kommet 1 afsnit, men der skulle komme 5 afsnit med en spilletid på 60 minutter
Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=GP9dJPBnSjM
