Anmeldt af: Lou von Brockdorff
Manga er kæmpestort og der findes da også et utal af forskellige mangaserier og universer. På Netflix er der efterhånden også en del, hvor ‘Beastars’ er den nyeste serie.
Legoshi er en ung gråulv som går på Cherryton Academy. På academiet går der flere forskellige dyr, både kødædere og planteædere, som lever side om side, selvom der er nogle kødædere der bliver fristet til at spise nogle af de mindre dyr. Legoshi hjælper også til i dramaklubben hvor skolens helt store stjerne kronhjorten Louis regerer. Da både Legoshi og Louis møder dværgkaninen Haru bliver de begge fascineret af hende, og Legoshi gør alt hvad han kan for at bruge tid sammen med Haru. Da en alpaca bliver myrdet på skolen, bliver deres verden vendt på hovedet, for er der en kødæder som giver ind for sine lyster og begynder at spise de andre elever? Og kan planteæderne stadig føle sig sikre?
‘Beastars’ er en baseret på japansk manga fra 2016 som er lavet af Pary Itagaki. Der er indtil nu kommet 17 bind i serien, hvor vi primært følger Legoshi, Haru og Louis, men vi møder også mange andre karakterer.
Det er nok også et af de største problemer i Netflixserien. Der er virkelig mange forskellige karakterer med og nogle dukker bare op i et enkelt afsnit, hvorefter man ikke rigtigt ser dem igen. B.la. er der et afsnit hvor en høne pludselig dukker op som er besat af at se Legoshi spise æggesandwich med æg som hun har doneret. Og i et andet afsnit dukker en tiger op som Legosi kommer i slåskamp med. Det gør at serien bliver rodet og hvis man ikke er helt inde i universet, eller har læst alle de udgivet bind, så sidder man som seere og undrer sig.
Tegnestilen er meget klassisk manga som vi har set det så mange gange før. Manga har sin helt egen stemning, og selvom jeg så den på engelsk var der da også en del japansk over den. Noget typisk for japansk manga er at der indimellem eller til sidst i afsnittene kommer en japansk sang mens vi ser en montage. Det er der også i ‘Beastars’, og det er egentligt fint, selvom jeg sprang over dem en del gange. Dog skal man se afsnittet helt til slut i det sidste afsnit da der er en fed overgang til anden sæson.
‘Beastars’ er bestemt ikke en serie for børn. Nogle vil måske tro det er en børneserie da den er animeret. Universet kunne da også minde lidt om Pixars ‘Zootropolis’, men i ‘Beastars’ er der rigtigt meget sex, mere vold og mere liderlighed, som ikke er for børn. De følelser som karaktererne har er heller ikke noget som børn ville kunne forstå. Det er derfor klart en serie for voksne eller unge.
Det er dog som om der bliver sat nogle historier i gang som der ikke rigtigt bliver fuldt op på. B.la. den historie med hønen og sine æg, og så er der den historie med en myrdet apaca i starten af første afsnit, som også bliver lidt glemt, da trekantsdramaet mellem Louis, Haru og Legoshi tager over. Dog går Legoshi meget af tiden og skal bekæmpe sin lyst til at spise en Haru, og planteæderne går med frygten for at blive spist, især efter en af deres venner er blevet spist. Det giver et meget fedt dilemma i Legoshi. Men hvis man tænker på at serien starter med et mord bliver der ikke gjort meget for at opklare hvem der er den skyldige morder.
Der bliver også kort nævnt i serien af en af karakterene ville være dette års Beastar, som åbenbart er en elev med stort talent og som er anderkendt. Jeg havde troet at serien ville handle mere om dette, da det er seriens navn. Men udover at blive nævnt i et par sætninger er det ellers ikke noget der bliver brugt tid på. Det er som om at serien mangler at finde ud af præcis hvilken historie den helst vil fortælle, og den ender med at bruge tid på en lidt tam og uforløst kærlighedshistorie. Jeg blev aldrig rigtigt investeret i forholdet mellem Legoshi og Haru.
Hvis man kan lide manga vil man sikkert også kunne lide ‘Beastars’ og hvis man har læst tegneserierne skal man da se serien. Men hvis man ikke har nogle viden om dette univers inden man ser den, tager det lidt tid inden man kommer helt ind i universet.
‘Beastars’ kan ses på Netflix
Første sæson har 12 afsnit med en spilletid på ca 20 minutter
Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=pJ3wd6u4zlQ&t=3s
City Lights Filmblog 