Anmeldt af: Susanne Schatz
Viaplays danske serie om skilsmisseparret Anders og Lise begejstrer vores anmelder.
Jeg må tilstå, at jeg har været meget spændt og forventningsfuld på den anden sæson af Hånd i hånd! Anders og Lise er et par i 30’erne med meget genkendelige op- og nedture i deres forhold – hvilket begejstrer mig, og konceptet med at fortælle om deres forhold gennem sessioner hos en parterapeut er morsomt, rørende og en fornøjelse at følge med! Og da Viaplay for et stykke tid siden lancerede seriens fortsættelse, fik jeg overtalt min kæreste til at se den første sæson – for ham en premiere og for mig et vellykket gensyn – som en slags ”warm up”!
Fordelen ved at gense en tidligere sæson er, at alle afsnit lige med det samme er tilgængelige – og så var vi meget enige om, at vi godt kunne tage et afsnit til og måske et til.
Et kvalitetstegn er, at vi begge blev fanget og begejstret – igen for mig! Første sæson holder stadigvæk: Jeg morede mig, fik undervejs et lille tår i øjenkrogen og elskede stadig Esben Dalgaard (Anders), Ditte Ylva Olsen (Lise), Rasmus Bjerg (parterapeut), Peter Gantzler (Lises far) og Birthe Neumann og Tommy Kenter (Anders´ forældre) – de er i den grad overbevisende.
Jeg kan rigtig godt lide, når der fortsættes med noget at det ”gamle”, men også at der bliver indført en ny vinkel. I den første sæson fulgte man parret i ca. 7 år – fra tidspunktet, da de har lært hinanden at kende, til tidspunktet af beslutningen om at skilles, med Lises afsluttende sætning, lige da flyttevognen har hentet Anders sidste ting – at hun var gravid.
En uønsket graviditet og en skilsmisse er en perfekt sæsonåbning og lægger op til mange indviklede situationer. Derfor var jeg lidt overrasket over, hvordan det blev ”løst” – og i begyndelsen følte jeg mig også lidt forvirret. Det er for mig et mindre minus-punkt, men bortset fra det, fungerer den nye sæson udmærket!
Det nye er, at vi følger parret kun i en uge i nuet – hver dag en session hos Lennart, som også er gennemgået en vis forandring: Han løfter stadigvæk brillerne, når tiden er gået, men så har han fået en ny kæreste, Heidi, som er kilde til mange personlige referencer. Derudover er han blevet mere ”terapeutisk ukorrekt”, som forhåbentlig tjener en højere formål end ren underholdning?!
Hvad sker der med et par, som ikke længere er sammen, men alligevel har en meget tæt tilknytning og i hvert fald vil det allerbedste for datteren Alba? Efter en vis tid synes det at være en helt naturlig proces at begynde at interesse sig for nye potentielle kærester. Men skal man fortælle eksmanden/konen om det? Det er jo ret sjældent, at begge er samtidigt kommet videre: Den éne vil tilbage, den anden helst vil glemme alt det tunge – og undervejs skifter rollerne, lige som i det virkelige liv … Der er ikke noget forkert eller uforståeligt i det, men trods alt er det en kæmpe udfordring – for ALLE.
Man vil jo så gerne være moderne og åben, og udvise jalousi, selvom hjertet bliver knust, når man er vidne til den andens nye lykke. Den voksne fornuft stritter mod følelserne og fører til mange absurde og dybt menneskelige fejltrin – som et ærligt, sjove og charmerende spejl, hvor man helt klart kan genkende sig selv eller sine nærmeste.
Mange tråde bliver åbnet, der er kun få afsnit tilbage, og jeg ved endnu ikke, hvordan ”Hånd i hånd II” slutter – med en afrunding eller en ny åbning!? For mig er det ikke forudseligt og bliver – forhåbentlig – en god overraskelse! Jeg glæder mig.
Også ”Hånd i hånd II” byder på mange lag og er en utrolig vellykket blanding af alvor, dybde, men med en vis lethed og glimt i øjet. Jeg synes at serien er interessant for alle, der har opdaget at kærlighed er andet end en dans på roser. Og den åbner op for nogle interessante samtaler med kæresten.
‘Hånd i hånd’ sæson 1 og 2 kan se på Viaplay
Sæson 2 har 8 afsnit med en spilletid på 45 minutter
Traileren kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=SSBqGR0EWp8
City Lights Filmblog 