Anmeldt af: Clara Miller
Jeg var ikke blæst bagover og havde forventet de fleste ting i filmen, men jeg fandt alligevel mig selv værende underholdt undervejs og også overrasket en smule til sidst.
Selvom plottet hverken er nyskabende eller forbløffende, formår Guy Ritchies film ’The Gentlemen’ stadig at underholde i filmens næsten to timers spillelængde. Vi oplever Hugh Grant i en rolle langt fra sin sædvandelige ”charmerende englænder i rom-com”, men i stedet som filmens overordnede fortæller Fletcher – en frygtløs, arrogant og intelligent privatdetektiv. Fletcher kommer på uventet besøg hos Raymond (Charlie Hunnam) for at afpresse 20 millioner pund ud af dennes chef – marihuanabossen Mickey Pearson (Matthew McConaughey) – til bytte for de informationer Fletcher har samlet om Pearsons forretning og arbejdsmetoder.
Ca. ¾ dele af filmen udspiller sig omkring Fletchers historie om hvordan Pearson vil sælge sit marihuanaimperium i England, og de konsekvenser det medfører af afpresning, bestikkelse og plots til at stjæle imperiet. Undervejs i filmen bliver vi præsenteret for en række mennesker involveret i dette såkaldte ”salg”, bl.a. Dry Eye (Henry Golding), Matthew (Jeremy Strong) og Coach spillet af Colin Farrell. Altså har vi at gøre med et stjernespækket cast, og de leverer da også alle sammen til UG med kryds og slange.
Farrells karakter Coach er mentor for en gruppe drenge, der kalder sig ’The Toddlers’. De sætter gang i en lang kæde af begivenheder, og det fede er at man aldrig helt ved hvor man har dem. De er nogle sjove fyre og har tilmed en sang med i filmen, hvilket bryder med alt andet vi ser på en god kontrastfyldt måde.
’The Gentlemen’ er humoristisk, men det er den platte og lidt dumme humor, der bliver kørt på. Et eksempel er da Hunnam og Farrells karakterer har en længere diskussion om hvordan navnet Phuc udtales (er det ligesom ”fuck” eller ”f-huc”?) og McConaughey senere refererer til ham som ”phucboy” (fuckboy). Men det rammer alligevel og jeg kan høre flere i salen grine.
Jeg er vild med production design (Gemma Jackson) som tager én til det fine ’posh’ England og er gennemført hele filmen igennem, samt kostumerne (Michael Wilkinson), der er strømlinet og virkelig viser hvem de forskellige personer er. Både Jackson og Wilkinson arbejdede med Richie på ’Aladdin’, hvor også fotograf Alan Stewart var med.
Det, som jeg især synes er fedt i ’The Gentlemen’, er fortællestilen. Vi får fortalt historien af en karakter som har begrænset viden, og hermed har vi som publikum også en begrænset viden. Dertil kommer at Fletcher er en finurlig fyr, som godt kan lide at fortælle historier og lave sit eget lille twist– og derfor lyver han også en gang imellem, så publikum bliver snydt.
Grant gør det fremragende som Fletcher, og hans referencer til andre film og hele filmformen er et frisk pust til fortællingen. Selvom det ikke er et nyt greb at gøre opmærksom på sig selv som film, så giver det hele filmen et let og underholdende sprog, der er skønt at sidde publikum til.
City Lights Filmblog 