‘BARN’: Medrivende og foruroligende drama om familiers største mareridt!

Anmeldt af: Susanne Schatz

Hvad vil du gøre hvis din datter kom til at slå en jævnaldrende dreng ihjel? Og vil du tro på at det bare var et uheld, eller se det onde i din datter.

13 årige Lykke pjatter med klassekammeraten Jamie på fodboldbanen i skoletiden – og lige pludselig sker der noget, som slet ikke var meningen! Hun påstår, at det var et uheld, at hun ville ramme ham, men ikke slå ham ihjel. Selvfølgelig ikke! Men da drengen dør på hospitalet opstår tvivlen om, hvad der virkelig er sket.

Allerede filmens start føles ubehagelig: Skæbnesvanger musik og en tegning, som udvikler sig til en fodboldbane – og da musikken forsvinder, er vi lige med samme midt i katastrofen, bliver suget ind i scenen. Drengen ligger bevidstløs på jorden, beredskabsfolk omkring ham, en pige løber væk, en lærer efter hende, det hele foregår i en trykkende tavshed. Ingen ord, kun bladenes susen.

Det er simpelthen så godt lavet, at jeg ikke kunne undgå at indleve mig 100% i scenen, både følelsesmæssigt, med al min opmærksomhed og nysgerrighed. At vise omfanget af en katastrofe og den medfølgende stemning, uden at vise selve uheldet, er et indtryksfuldt stilmiddel, hvilket fungerer afsindig godt her.

Man er med, næsten i ”realtime”, i alle de afgørende personers udfordringer i situationen. At et barn slår et andet barn ihjel er ikke noget, man kan forberede sig på!
Selvom der hurtigst muligt er et kriseteam parat, skal der handles på så mange planer, at skolelederen næsten ikke kan overskue det: Forældrene, klassekammeraterne, kollegaerne, hendes egen familie og oven i købet hendes privatliv.

Egentlig ser det ud, som om de har et rigtigt godt kommunikationsniveau, de snakker hensynsfuldt og respektfuldt med hinanden, men under presset begynder det hele at krakkelere.

Hvad skal en mor stille op fanget i ambivalensen mellem, at give sit barn omsorg og samtidig plaget af mistanken og spørgsmålet om, om der er noget ondt i datteren, og hvor det kommer fra?
Hvordan håndtere man fx arbejdspladsen, hvor venskab og chefposition blandes – måske for meget? Kan følelser og stridende politiske holdninger forenes?

Skal man være ærlig og indrømme en fejl, selvom det sandsynligvis ikke have gjort en forskel?
Kan man leve med sin dårlige samvittighed, som farver ens privatliv? Og hvordan kan går livet videre for et barn, som har slået et andet ihjel? Findes der nogensinde tilgivelse?

Alle disse spørgsmål bliver belyst på en meget differenceret og forståelig måde, og selvom der er mange forskellige tråde, synsvinkler og holdninger, som bliver udfoldet i ‘BARN’, kunne jeg problemløst indføle mig i personerne, deres dilemmaer og hvorfor de reagerede som de gjorde.

Dødsuheldet medfører en chok- og undtagelsestilstand for alle, sætter ens normale liv i parentes, fletter så mange forskellige tilværelser sammen, som egentlig ikke har noget at gøre med hinanden, men folk tvinges til at forholde sig til hinanden – uden forberedelse! Jeg tænkte hele tiden: ”Sikke et mareridt! Stakkels far, stakkels pige.

‘BARN’ er en utrolig stærk film, som viser konfliktens mangfoldige facetter. Den skifter mellem karaktererne, deres historier, introducerer til deres hverdag, og hvad uheldet betyder for dem, hele atmosfæren fortættes gennem fraværet af ledsagende musik det meste af filmen, så de enkelte scener med musik virker endnu stærkere.
Skuespillerne er meget troværdige, og det hele føles, som om det virkelig sker her, lige nu, for dem.

Den norske instruktør Dag Johan Haugerud er lykkes med at skabe en fantastisk film om et emne, som man forhåbentlig aldrig nogensinde selv havner i, men som efterlod mig med intense følelser og et hoved fuldt af tanker.

157 seværdige minutter! En film, som skal ses med hele klassen og lærerne og forældrene!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: