Anmeldt af: Lou von Brockdorff
Trillinger mødes for første gang som 19-årige efter at være blevet adopteret af tre forskellige familie og i ‘Three Identical Strangers’ fortæller de deres vilde historie.
Som 19-årig begynder Bobby Shafran på college og bliver meget overrasket over den enorme velkomst han får på den første dag. Hurtigt går det dog op for ham at alle tror han er en anden, nemlig den fuldstændig identiske Eddy. Da Bobby finder ud af at han har en tvilling, kører han med en ven hjem til Eddy for at møde ham. Det bliver en kæmpe historie som fylder i alle amerikanske medier og hurtigt efter bliver de to brødre kontaktet af en tredje mand som også er fuldstændig identisk med de andre to.
Historien om trillingerne som finder hinanden som 19-årige er næsten ubegribelig og fylder hovedet hos seeren med spørgsmål. Hvordan kunne tre forskellige familier adoptere en søn hver uden at få at vide at der var to brødre? Og hvordan kunne det dog ske at de tre brødre faktisk endte med at finde hinanden? Hvordan har deres forskellige opvækst påvirket dem? Og Hvem var moderen som valgte af bortadoptere sine tre drenge?
Historien er fortalt igennem to af brødrene, da den tredje bror er død, og deres venner og familier. Det er meget en talking-head dokumentar, men den er også fuld af en masse indklip fra de forskellige medier og forskellige klip der illustrerer tidsbilledet. Derudover er filmen også plastret til med fedt 80er musik. Det fungerer rigtigt godt og vi får et rigtigt godt tidsbillede, samt et godt billede at det liv de tre brødre havde, både før de mødte hinanden og efter.
Vi ser både de øjeblikke hvor brødrene er ens, men også de øjeblikke hvor deres forskelligheder bliver tydelige og måske bliver for svære at arbejde med.
Historien tager en vild drejning og det er svært ikke at blive grebet. Jeg havde ikke forudset hvilken retning filmen vil tage, men jeg var fuldstændigt med på rejsen.
De to brødre og deres venner og familier er vildt gode fortællere, som tør at berøre de tungere emner, men som også kan joke og lave sjov. Man fornemmer en ekstrem vilje hos alle medvirkende til at fortælle historien som skinner igennem i filmen.
Historien om trillingerne som fandt hinanden blev så stor at de fik roller i film, åbnede en restaurant hvor folk kun kom for at besøge dem, og deres liv blev dækket tæt at pressen. Det er også spændende at se hvad denne form for udvikling betyder for helt almindelige mennesker, som egentligt ikke er så specielle eller som har et talent, men som bare er en god historie.
Da det er en dokumentar som har forskellige drejninger skal man gå ind og se filmen med så lidt viden som muligt, da man ellers vil ødelægge sin biografoplevelse. For det er en biografoplevelse, og en af de virkelig gode af slagsen.
Cinemateket viser fra den 20.februar filmen og jeg vil klart anbefale at man tager ind og ser den. Dog sidder man efter man har set filmen stadig tilbage med mange spørgsmål, og måske endda endnu flere spørgsmål end da man startede på filmen.
City Lights Filmblog 