‘Locke & Key’ mangler bøgernes magi

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Jeg er stor fan af ‘Locke & key’ bøgerne og havde glædet mig til serieversionen på Netflix. Men desværre ender serien med at skuffe og kede mig en smule.

Da deres far bliver myrdet, flytter familien Locke, Nina Locke, Tyler Locke, Kinsey Locke og Bode Locke, ind i deres fars gamle barndomshjem. Her finder de hurtigt ud af at huset er fuld at magiske nøgler, som hver har deres egen egenskab. Da den yngste bror, Bode, opdager en underlig kvinde i husets brøndhus tror han først at kvinden er venlig, men hun er kun ude på at få fat I nogle af husets nøgler og komme op af brønden. Bode kommer til at lukke kvinden ud af, og finder her ud af at kvinden, som hedder Dodge, er ond. Dodge tager afsted for at finde flere nøgler og samtidig må Locke familien prøve at falde til i den nye by, mens de undersøger nøglernes egenskaber og prøver at stoppe Dodge inden hun får for meget magt.

‘Locke & Key’ er oprindeligt en grafisk novelle skrevet af Joe Hill, som er Stephen Kings søn, og illustreret af Gabriel Rodriguez. Det er en serie på 6 bind som jeg allesammen har læst flere gange. Bøgerne er små mesterværker som er gribende, spændende, fantasifulde, uhyggelige, sjove og kort sagt bare virkeligt virkeligt gode.

Der sker så meget i bøgerne og der er så mange forskellige universer, så jeg har hele tiden tænkt at det var en svær opgave at lave en serie baseret på bøgerne. Men nu har man gjort et forsøg på Netflix.

Der er nogle gode ting i Netflixserien og de har da også forsøgt at få alt fantasien og magien fra bøgerne med. Men der er alligevel noget der mangler. Netflixserien mangler alligevel den magi som der er så meget af i bøgerne og som gør dem til noget helt specielt. Istedet virker det som om at de har proppet for meget ind, for at få alt med, så serien ender med at blive rodet og man bliver aldrig rigtigt fanget.

Skuespillet er ganske fint, og især spiller Connor Jessup, Emilia Jones og Jackson Robert Scott godt som Locke børnene. Men de mangler desværre også det ekstra niveau i deres skuespil som gør karakterene i bøgerne så interessante og som gør at de brænder rigtigt igennem. Jeg har ikke specielt behov for at følge personernes udvikling og liv i Netflixserien på samme måde som man gør i bøgerne.

Dog skal det siges at Netflixserien er vildt flot visuel og der er nogle imponerende overgange og fantasisekvenser – på dette niveau skuffer serien på ingen måder og i disse øjeblikke nærmer serien sig det gode niveau fra bøgerne.

Da jeg læste bøgerne havde jeg svært ved at stoppe med at læse, men med Netflixserien var det lidt en kamp for mig at komme igennem. Ikke fordi det er en specielt dårlig serie – den er bare rodet, lidt uinteressant og fortalt i et overraskende langsomt tempo. Jeg har som tidligere skrevet læst bøgerne flere gange, men da jeg så serien var jeg flere gange forvirret over handlingen og hvem de forskellige karakterer er.

Hvis man godt kan lide fantasy og graphicnovels, så vil jeg klart anbefale ‘Locke & Key’ bøgerne, desværre har jeg kun jeg kun give en lille anbefaling til Netflixserien.

‘Locke & Key’ kan ses på Netflix

Første sæson har 10 afsnit med en spilletid på ca. 60 minutter

Traileren kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=2D6RbBtAvxo

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: