Anmeldt af: Charlotte Philips
Den sur-søde serie ‘Kidding’ med den ikoniske Jim Carrey i hovedrollen er tilbage med en ny omgang ‘dukkecentreret’ komediedrama.
Anmeldelsen dækker afsnit 1-3 af anden sæson
Jeffs/Mr. Pickles’ (Jim Carrey) livskrise er fortsat omdrejningspunkt for denne sæson, som tager fat, hvor første sæson slap. Jeffs påkørsel af Peter (Justin Kirk) sender Peter på hospitalet, og Jeff må sammen med en bekymret Jill (Judy Greer) træffe en svær beslutning. Desuden kæmper Jeff for at redde sit højtelskede børneshow ‘Mr. Pickles’ Puppet Time’ fra at gå neden om og hjem grundet hans eksistentielle krise, der qua showet bragte kontroversiel fokus på livets mange sorger. I tandem med sønnen Will (Cole Allen) kæmper Jeff stadig med tabet af Phil og mindes et liv, hvor alt var bedre. Derudover gransker den fortvivlede Jeff sin barndom og forholdet til faderen, Sebastian (Frank Langella).
Ligesom første sæson indvies hvert afsnit af ‘Kidding’ af alternerende, introducerende sekvenser, der på charmerende vis henviser til afsnittenes temaer. Disse er med til at sætte tonen, og man mærker tydeligt seriens barnlige ånd, der så fint også afspejles i Jim Carreys karakter, Jeff/Mr. Pickles. Med komisk tilgang tages alvorlige emner som død, depression, krig og ensomhed op, og dette lander ikke godt hos mange af de bekymrede forældre og folk bag Jeffs børneshow. Jeg synes, at serien kan noget exceptionelt, idet den på sin helt egen måde sætter fokus på bagsiden af medaljen, og dette uden at det bliver gråt og trist, men i stedet ledsages af en melankoli, som præsenteres med ironi og et glimt i øjet.
Plottet i denne sæson er meget lig forrige sæson, idet Phils død og Jeffs fortsatte krise stadig danner grundlaget. Jeg synes umiddelbart ikke, at der er nok kød på en ny sæson om det stort set samme narrativ, hvorfor bittesmå udviklinger som den intensificerede rivalisering mellem Peter og Jeff samt Jeffs imaginære rejser tilbage til barndommen er yderst velkomne. Som stor Jim Carrey-fan er serien en fornøjelse at se, blot fordi at han er med, men i det store hele synes jeg desværre, at sæsonens plot halter; der mangler fremgang og nye interessante problemstillinger.
Castet i ‘Kidding’ er velspillende, og Jim Carreys skuespil er rørende og dybfølt. Carreys mimik er intet andet end enestående. Hver følelse, melankolsk som håbefuld, afspejles på en utrolig autentisk facon, og hans skuespil rammer mig lige i hjertekuglen. Derudover er de mange søde sange, der væves ind i flotte sekvenser, med til at give serien et enestående fingeraftryk, som overbevisende indfries af Carrey og Co. Stilmæssigt er ‘Kidding’ gennemført, og man træder ind i et særegent univers, når man ser serien. Og Jeffs imaginære rejser, såsom den til Mr. Pickles’ Pickle Barrel Falls i afsnittet ‘Up, Down and Everything in Between’, er utroligt fine og charmerende.
‘Kidding’ er en sød og hjertevindende serie, som på rørende og melankolsk-ironisk vis takler livets nedture. Jim Carrey er uimodståelig som Mr. Pickles, og er man Carrey-fan er serien et must see. Denne sæson kører lidt for meget rundt i det samme som første sæson, og plottet falmer derfor en smule, men der er måske overraskelser i vente. Jeg er i hvert fald meget spændt på at se, hvad resten af sæsonen har at byde på! ‘Kidding’ får tre meget store Chaplins.
Anden sæson af ‘Kidding’ kan streames på HBO Nordic
Sæsonen har 10 afsnit med en spilletid på ca. 30 min.
Traileren kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=ywdShPl5HEw
City Lights Filmblog 