Anmeldt af: Susanne Schatz
Terence Malick er tilbage med en ny film. Denne gang har han kastet sig over 2.verdenskrig og filmen er baseret på virkelige hændelser.
Franz Jägerstätter og hans kone Fani lever et hårdt, men alligevel idyllisk liv i en lille landsby oppe i de østrigske bjerge – i det mindste indtil 2. verdenskrig rammer dem! Folk i det lokale samfund overtager lynhurtigt nazisternes skikke, og det oprindelige ”Grüß Gott” erstattes uden tøven med ”Heil Hitler”. Franz er blandt de få, som ikke deler begejstringen over Hitlers sejre, men tværtimod ser ondskaben! Hans moralske kompas, fører til, at han nægter at kæmpe for nazisterne. Men kan man tillade sig den slags principper i sådanne tider, når man har en familie, 3 små døtre og en bondegård, der skal passes.
I dag bliver Franz Jägerstätter betragtet som symbol for militærnægtere, som trods alt også fandtes i Østrig på den tid – og hans historie er helt klart værd at fortælle.
Jeg må sige, at jeg var meget spændt på filmen, og nu kan jeg lige så godt afsløre hvorfor: Jeg har nemlig østrigske rødder! Disse er dog også grunden til en irritation, som filmen udløste. Det var faktisk hamrende irriterende, at der oppe i de østriske bjerger blev snakket engelsk! Instruktøren Terrence Malick er amerikaner, men alligevel var de fleste skuespillere østrigske og tyske. Det gav ikke mening for mig, og har lidt ødelagt fornøjelsen.
I en pæn del af filmen anvendes voice over, hvor hovedpersonerne snakker mens man ser scener fra fortiden, i disse sekvenser snakkede folk med hinanden med en speciel østrigsk dialekt – UDEN undertekster, hvilket var meget forstyrrende. Jeg regner ikke med, at det forståes af mange danskere, som ofte kun kan en lille smule tysk. Det er en yderst mærkelig blanding … Samtidig lyder den østrigske version af engelsk bare unaturligt, ”forkert” og slog desværre autenticiteten ihjel – for mig!
Ellers er filmen fyldt med utrolig flotte billeder – Østrig tilbyder jo en afsindig smuk natur! Man kan godt blive fristet til at rejse derhen! Jeg opfattede lidt filmen som en reklame for ferier i Østrig.
Musikken er rigtig god og supplerer handlingen godt, uden at drukne den i patos eller kitsch. Emnet er jo meget dramatisk og kunne egentlig godt fremkalde store, overvældende følelser, men det skete ikke for mig …
‘A Hidden Life’ indeholder bort set fra fortællingen om Franz også en dejlig og intens kærlighedshistorie, hvor en personlig moralsk overbevisning kolliderer med en dyb kærlighed. Beskrivelsen af lokalsamfundet og dets reaktioner på Franz’ valg, giver et rigtig godt billede af, hvad det betyder at være ”udenfor”, at være én, som er anderledes og som ikke vil underkaste sig. Præcis i disse sekvenser manglede underteksterne til nogle af Fanis naborenes samtale!
Terrence Malick har valgt en række kendte skuespiller – bl.a. Karl Markovics (”Forfalskerne”), Bruno Ganz, Jürgen Prochnow osv. – men alligevel betød skuespillerne ikke så meget i filmen, fordi der bliver mere fortalt (voice over) og beskrevet! Det største intryk på mig gjorde Fani (Valerie Pachner) – hun er på en vis måde hovedkarakteren.
Det er en god og smuk film, men alt for lang. Desværre følte jeg mig, som nævnt, ikke rørt, heller ikke ramt, og i stedet for kedede jeg mig en lille bitte smule!
For dem, som har en stor historisk interesse og kan lide æstetiske film er ‘A Hidden Life’ helt sikkert interessant!
City Lights Filmblog 