Anmeldt af: Gry Jefsen
Som et alternativ til Disney og Pixar kommer der nu en fransk/italiansk produceret animations film.
’Bjørnene fra Sicilien’ er en film, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle forvente mig af. Den visuelle stil så ikke lige så genkendelig ud som det Disney og Pixar leverer, og filmtitlen varslede hverken problematik eller good-feeling. Men da handlingens konflikt blev beskrevet som en magtkamp mellem to racer, var jeg ikke i tvivl om, at dette måtte være noget anderledes.
Bjørnekongens søn, Tonio, bliver kidnappet af menneskene, idet han fanger laks i floden med sin far. Til bjørnekonge Leanders store sorg over at han mistet sin søn, glemmer han at brødføde sit folk, hvilket resulterer i, at de ikke er i stand til at klare den hårde vinter. Bjørneriget vælger derfor at drage mod menneskeriget efter mad, med et mindre håb om også at finde Tonio. Dette fører til en væbnet krig mellem bjørnene og menneskene, men da bjørnene endelig sejrer og genfinder Tonio i menneskeriget, indtager Leander plads som konge, og regerer både blandt mennesker og bjørne. For en stund lever alle i harmoni, men bjørnehoffets grådighed og evne til at herske over to forskellige racer forårsager nye problemer.
’Bjørnene fra Sicilien’ er baseret på et italiensk eventyr fra 1945 af Dino Buzzati. Filmen er fransk-italiensk produceret, og instrueret af Lorenzo Mattotti, som har bygget historien op som en rammefortælling, fortalt af to rejsende. En detalje, der med det samme fik mig til at tænke på om dette blot var en nyere udgave af Disneys ’Bjørne Brødre’. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg tog fejl. Så snart den egentlige handling tog fart, var jeg medrevet af de smukke visuelle detaljer, som klart er filmens højdepunkt.
Mattotti har tidligere vundet priser for sine illustrations evner, hvilket ikke var til overraskelse for mig da scenerne af Siciliens natur blev illustreret i utallige farver og detaljer, som forblev imponerende til vejs ende. Bjørnene er til gengæld animeret med skarpe ansigter, og menneskene simple, men det er en god kontrast til de bløde linjer.
Filmen havde en stor fortælling på hjerte, og havde næsten for mange konflikter, som skulle løses inden for ganske kort tid. Til trods for det forhastede handlingsforløb, forblev jeg dog medrevet.
Det danske stemmeskuespil er som altid gennemført, og denne gang med Lars Brygman og Mikkel Boe Følsgaard i hovedrollerne som Leander og Tonio. De to skuespillere formåede at levere humoristiske replikker, hvilket for mig udgjorde en stor del af den underholdning som filmen havde at byde på, og igen bekræftede mig i min kærlighed til dansk stemmeskuespil.
‘Bjørnene fra Sicilien’ leverer både til store og små, og formår uskyldigt at afspejle aktuelle emner som flygtningekrise og klimaforandring, idet bjørnene bosætter sig blandt menneskerne for at kunne overleve. Et element, som lige giver filmen det sidste touch og viser at den har noget på hjerte.
Jeg vil give filmen fire Chaplins. Jeg vil huske ’Bjørnene fra Sicilien’ for det visuelle, komikken og de skjulte budskaber, men til dels også for et hav af konflikter og en rammefortælling, der sikrer et afslutningsvis presset handlingsforløb.
City Lights Filmblog 