‘The Grudge’ har gode men forudsigelige gys

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Vi starter 2020 med et gensyn med den japanske forbandelse i den nyeste genindspilning af ‘The Grudge’-filmene.

‘The Grudge’ var oprindeligt en japansk gyser fra 2002, som blev lavet i en amerikansk version i 2004. Derefter kom der også både ‘The Grudge 2’ og ‘The Grudge 3’. Jeg kan huske at jeg så den amerikansk ‘The Grudge’ som teenager og syntes på det tidspunkt det var den uhyggeligste film jeg havde set. Jeg har siden genset den, og syntes ikke længere den er helt så uhyggelig. Men er den nye geninspilning af ‘The Grudge’ så uhyggelig?

I den amerikanske by Cross River skal Peter Spencer sælge et hus. Men huset er ikke som alle andre, da der blev begået en forbrydelse her og en hævntørstigt ånd forbander alle personer der kommer ind i huset, med en voldelig død. Mærkelige dødsfald dukker op i den lille by, og de to lokale betjente Muldon og Goodman, involveres mere og mere. Det bliver dog til deres store fortrydelse, da husets forbandelse aldrig giver slip igen når den først har fået fat.

I den nye ‘The Grudge’ er handlingen flyttet til USA – i den amerikanske film fra 2004 foregik handlingen i Japan. Jeg syntes det er en skam at de har flyttet handlingen, da jeg syntes filmen giver mere mening hvis den udspiller sig I det hus hvor den første forbrydelse blev begået. I den nye version følger forbandelsen med en kvinde fra Japan til USA og besætter hendes families hus.
Handlingen er bygget op så den har en hovedhistorie, med de to betjente, og derudover klipper imellem flere andre personer i forskellige årstal, som har det til fælles, at de alle er blevet ramt af forbandelsen. Det er et interessant valg, og jeg syntes det på nogle måder fungerer godt. Jeg syntes dog at nogle af sidehistorierne var mere interessante end hovedhistorien, og indimellem glemte jeg lidt hovedhistorien.

Sam Raimi er producer på denne genindspilning, man kender b.la. ham som instruktør på ‘Evil dead’ filmene og ‘Spider-man’ fra 2002. Instruktøren på filmen er Nicolas Pesce, som før dette kun har instrueret spillefilmen ‘The Eyes of My Mother’ fra 2016 der også er en gyserfilm.

‘The Grudge’ har nogle gode ideer og nogle effektive gys, dog er mange af gysene meget forudsigelige, og hvis man er vant til at se gyserfilm vil man kunne forudsige disse gys før de kommer. Det ødelægger lidt følelsen, at der ikke er nogle tidspunkter man bliver overrasket. Dog er gysene og effekterne ganske fint lavet.

Andrea Riseborough spiller Muldon, den kvindelige politibetjent. Hun er virkelig god i rollen, jeg kan ikke huske at have set hende i noget før, men hun har alligevel spillet med i ‘Birdman’, ‘Black Mirror’, ‘Natdyr’ og ‘Det stærke køn’, som allesammen er film jeg har set. Hun er ikke en typisk Hollywood skønhed, men har et interessant ansigt og bærer rollen rigtigt fint. Udover hende er Demián Bichir, John Cho, Lin Shaya og Jacki Weaver med – også alle disse skuespillere gør det rigtigt fint.

Jeg syntes desværre også at filmens 3.akt er lidt svagt og er en smule skuffende. Normalt i gyserfilm er 3.akt der hvor det store opgør med ‘skurken’ er. Men jeg syntes i ‘The Grudge’ at det var lidt for nemt og at det gik lidt for stærkt. På den anden side så syntes jeg indimellem at resten af filmen virkede lidt lang, selvom spilletiden kun er på 90 minutter. Jeg var alligevel underholdt meget af tiden og tænker at den nok skal skræmme nogen.