‘Parasite’ er årets filmoplevelse!

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Tilbage maj år vandt Bong Joon Ho de gyldne palmer i Cannes med filmen, ‘Parasite’, som efterfølgende er blevet hyldet af anmelderne og har vundet flere priser.

Ki-woo bor sammen med sin søster, Ki-jung og sine forældre i en snusket kælder i Seouls slumkvarter. Muligheden for en bedre tilværelse kommer da Ki-woo, på sin vens anbefaling, får et job som engelsktutor for den unge kønne Da-hye Park, hvis forældre betaler godt for hjælpen. Ki-woo aner at han med enkle manøvrer kan infiltrere familien og og samtidig sikre en bedre tilværelse for sin egen familie. Hans søster Ki-jung bliver ansat som kunstterapeut for Da-hyes lillebror, deres far bliver chauffør og moderen bliver husholderske. Lykken varer dog kort da en uventet trussel luger lige under dem.

Bong Joon Ho har for længst slået sit navn fast som en af de bedste, og mest interessante sydkoreanske instruktører, og har med ‘Snowpiercer’, ‘The Host’ og ‘Okja’ også etableret sig som en visuel meget stærk instruktør. Han begyndte sin karriere med kortfilm i 1994, men fik sit internationale gennembrud med ‘The Host’ i 2006.

‘Parasite’ er visuelt fuldstændigt suveræn. Billederne er ekstremt smukke, og de fundne locations løfter det visuelle look på et højere plan. Man kan næsten fornemme støvet og lugtene i slumkvarteret, og i familiens lille kælder. En direkte kontrast til disse omgivelser, er den rige familie Parks overdådige og imponerende villa. Man forstår Ki-woos familie og deres fascination af de fantastiske omgivelser, i modsætning til deres egen hjem og liv.

Musikken virker også utroligt godt, og er vildt smukt og stemningsfuld. Musikken og billederne spiller sammen på en fantastisk måde som underbygger stemningen i filmen.

‘Parasite’ er en perfekt blanding af sort sort humor og krimi. Lige fra første billede bliver publikummet revet ind i filmen, og filmen lader dig først slippe igen når rulleteksterne begynder. Humoren er så sort at man indimellem kan få det dårligt med sig selv af at sidde og grine, men man kan ikke lade være. Og krimidelen er spændende og medrivende. Filmen tager nogle valg og nogle drejninger som man ikke kan forudsige, og lige når man tror en ting, tager filmen en anden drejning.

Den tvinger også publikummet til at tænke over moralske valg i livet og overveje hvor langt man måske selv ville gå. Det er en film som man tænker over længe efter man forlader biografsalen.

Kort sagt så spiller alt i ‘Parasite’. Filmen er sjov, den er rørende, den er spændende, den er overraskende og sindsygt smuk – Det er en film som indeholder alt det en film skal indeholde for at være virkelig god. Jeg kan ikke anbefale ‘Parasite’ nok da det for mig har været den helt store filmoplevelse i år.

‘Parasite’ er også blevet nomineret til tre Golden Globes, for bedste udenlandske film, bedste instruktør og bedste manus, og i mine øjne er den lige nu en af favoritterne til at vinde alle tre priser. Jeg har også en følelse af, at det er en film hvor du opdager flere ting, hvis du ser den flere gange, og jeg skal bestemt se denne film igen.