Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Den første norske Netflixserie er sjov og charmerende, og er en perfekt start på juleferien, og til julens familiearrangementer med.

Johanne er 30 år, sygeplejerske og single. Hendes familie, især hendes mor, vil meget gerne have et Johanne får en kæreste, så hun ikke skal være alene og så, igen især hendes mor, kan få nogle flere børnebørn. Ved en familiemiddag kommer Johanne spontant til at sige at hun har en kæreste, selvom hun ikke har en. Hendes familie bliver glade og overraskede, og opfordrer straks Johanne til at tage ham med til julemiddag juleaften. Johanne har dermed 24 dage til at finde en kæreste som skal med hjem til familien.
‘Hjem til Jul’ er en charmerende norsk komedieserie, som er fyldt med jul. Det er svært ikke at blive bare en lille smule i julestemning af at se serien – jeg blev ihvertfald i julestemning. Dog er serien ikke noget stort mesterværk, da den har forudsigelige elementer, og ikke er særlig dyb. Men den er så sød og charmerende, at den heller ikke behøver at være særlig dyb for at fungerer.
Ida Elise Broch er dejlig i rollen som Johanne, og gør virkeligt noget godt for serien. Hun har tidligere spillet med i flere norske serier, b.la. ‘Det tredje øyet’ og ‘En natt’. Og så havde hun også en rolle i Netflixserien ‘Lilyhammer’.
Resten af serien er også godt castet, og den har også et dansk touch, da Ghita Nørby spiller en ældre dame der er indlagt på hospitalet, som bliver venner med Johanne. Jeg tænker dette er fordi serien også har fået dansk støtte.
‘Hjem til Jul’ rammer ret godt den følelse det er at være 30, single og blive presset af sin familie til at slå sig ned, selvom man måske ikke selv syntes man er klar til dette. Det er også igen i Ida Elise Brochs skuespil at hun får nogle af disse fine nuancer med.
Serien kan både ses på norsk og engelsk – Skuespillerene har både optaget serien på norsk og engelsk, istedet for at gøre det i postproduktion, så mundbevægelserne passer. Jeg syntes klart serien er mest charmerende i den norske version, men den engelske version fungerer også overraskende godt.
‘Hjem til Jul’ er en kort serie, så det er en serie der er hurtigt set, og en god serie at varme op til juleaften med. Jeg vil foreslå at du får lavet noget gløgg, nogle æbleskiver og slår dig ned og julehygger med ‘Hjem til Jul’.
‘Hjem til Jul’ kan ses på Netflix
Serien har 6 afsnit med en spilletid på ca. 30 minutter
Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=_U2m1x5pmKM
