‘Star Wars: The Rise of Skywalker’ giver fansene hvad de vil have

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Siden 1977 har ‘Star Wars’ rørt og fascineret mange mennesker. Lige for tiden har det igen sin storheds tid hvor vi bliver bombarderet med film og serier fra universet.

I 2015 startede J. J. Abrams en ny trilogi i ‘Star Wars’-universet med ‘Star Wars: Force Awakens’. I 2017 instruerede Rian Johnson ‘Star Wars: The Last Jedi’, og nu er J.J. Abrams tilbage som instruktør på den afsluttende film i den nye trilogi med ‘Star Wars: The Rise of Skywalker’.

Rey bruger sin tid på sin Jedi træning, hvor Leia Skyvalker er trådt ind som lærermester efter Luke Skywalkers død. Samtidig arbejder Poe Dameron, Finn, Chewbacca og deres droider sammen med oprørene. Men da de finder ud af at kejser Palpatine er opstået fra de døde og er ved at samle en kæmpe flåde som skal overtage hele universet, må vores helte stå sammen for at finde Palpatine og ødelægge hans planer. Samtidig er Kylo Ren også efter Palpatine, da han frygter at kejseren ville komme i vejen for hans magt og egne ambitioner.

‘Star Wars: The Last Jedi’ var en film som skuffede mange fans, især efter at der var blevet lavet to rigtigt gode ‘Star Wars’-film med ‘Force Awakens’ og ‘Rogue One’. Jeg har derfor glædet mig til at se J.J. Abrams tilbage i instruktørstolen for at se om han kunne rette lidt op på handlingen I ‘The Last Jedi’.
Jeg var langt hen af vejen ganske godt tilfreds med ‘The Rise of Skywalker’. Men jeg må indrømme at jeg begynder at få nok af universet, efter vi de sidste par år er blevet bombarderet af ‘Star Wars’ ting. Jeg syntes stadig at de forskellige planeter er ekstremt flotte og fascinerende og at se de store slag med de forskellige rumskibe er også imponerende flot lavet. Det samme er lyssværdskampene, og de forskellige arter som bor på forskellige planeter. Men vi har bare set det mange gange nu, og man forventer også at de ting er der når man ser en ‘Star Wars’-film.

Der er virkelig ikke en finger at sætte på det visuelle, og det lever helt op til forventningerne. Dog er der noget med klipningen i starten af filmen som irriterede mig en smule. For at binde alle de forskellige plottråde sammen bliver der klippet frem og tilbage imellem handlingen, og det rev mig en smule ud af filmen.
Hvis man er fans af ‘Star Wars’-universet er filmen fyldt med godbidder. Gamle karakterer dukker op igen, det samme gør gamle rumskibe og gamle planeter. Der er dog ingen introduktion eller lignende når de gamle karakterer dukker op, så hvis man ikke kender universet vil man være rimeligt tabt, men jeg tror næppe nogle går ind og ser denne film uden at kende til universet.

Jeg syntes stadig at Kylo Ren er den mest interessant karakter i de nye film, da man hos ham indimellem kan være i tvivl om han egentligt er så ond, eller om han er god nok på bunden. Hos mange af de andre karakterer, f.eks. hos Finn, Rey og Poe er man aldrig i tvivl om hvilken side de er på, eller hvilke valg de vil tage.

Selve historien minder rigtigt meget om mange af de andre ‘Star Wars’-film. Der er ikke noget decideret nyt eller opfindsomt i ‘The Rise of Skywalker’. Det er også her min træthed overfor universet især kommer ind. Man kunne godt tænke sig noget nyt, da man efterhånden har set denne historie og udvikling I karaktererne nok i denne filmserie.

Et par gange i filmen går den virkelig efter at få nogle følelser frem i publikummet, ligesom de gjorde med ‘Force Awakens’ og ‘Rogue one’, men de fik desværre ikke mig med på vognen denne gang, og jeg blev aldrig rigtigt følelsesmæssigt rørt. Jeg blev dog medrevet af de imponerende kampscener og forskellige actionscener.

Langt hen af vejen er ‘Star wars: The Rise of Skywalker’ dog underholdende og flot, og hvis man er fan vil man sikkert være ganske godt tilfreds. Den er dog ikke lige så god som ‘Rogue One’ eller ‘Force Awakens’, og heller ikke så dårlig som ‘The Last Jedi’ , Så den lægger sig lige i midten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: