Anmeldt af: Susanne Schatz
Hvordan føles det, at være del af det psykiatriske system, siden man har været 11 år gammel? Hvad skal der til, før en ung kvinde ”foretrækker” at hendes hjem er at være anbragt på en lukket afdeling?
Marie Grahtøs delvis (mere eller mindre) selvbiografiske drama ‘Psykosia’ – hun var draget mod selvmord og oplevede psykotiske episoder, da hun var i tyverne – tilbyder ingen svar, heller ikke mange baggrunds informationer, men viser i stærke billeder, hvordan et menneskes indre verden kollapser.
Overlægen på den psykiatriske afdeling Anna Klein, byder ekspert i selvmords forskning Viktoria velkommen, og introducerer hende til Jenny, en ung og forstyrret kvinde, som allerede flere gange har været indlagt. Selvom Viktoria siger, at hun ingen praktiske erfaringer har, får hun tilbudt at arbejde med Jenny. Er hun én af de mange, som giver op, fejler, eller er hun den ene, som kan skabe kontakt til Jenny?
‘Psykosia’ har et særdeles kvindeligt aftryk – bl.a. med kun kvinder i hovedrollerne, som Trine Dyrholm (overlægen), Victoria Carmen Sonne (Jenny) og Lisa Carlehed (Viktoria), og med kvindelige producerer, fotograf, klipper. Det mandlige element bliver kun iscenesat som stemmer fra fjernsynet, som musik eller i skikkelsen af statister uden bærende funktioner – det giver filmen et specielt flair!
Fortællingen foregår meget langsomt – helt stille og roligt – med usædvanlige æstetiske kameraindstillinger, som overrasker og gjorde mig nysgerrig på handlingens forløb, der slutter overraskende. Filmen er minimalistisk – instruktøren, Maria Grahtø Sørensen, udstyrer karaktererne kun med få ord, undgår kitsch, men også store følelser!
Victoria Carmen Sonne er fremragende, som den skøre, grænsesøgende og overskridende unge kvinde, som har mistet tiltroen til livet, og som håber på befrielsen fra eksistentielle smerter og håbløse drømme gennem døden. Hun er rigtig god til den slags roller og overbeviste allerede bl.a. i ‘Holiday’ og ‘Usynligt hjerte’ at hun har noget sårbart, skrøbeligt, men alligevel kraftfuldt!
‘Psykosia” er på mange områder en interessant, flot lavet og i hvert fald personlig film, som også giver eftertanke. Psykiatrien er jo en ”hemmelighedsfuld gåde”, som i årtier er blevet efterforsket og brugt mange gange i filmverden (fx i klassikeren ‘Gøgereden’ eller i den nyere serie ‘Dr. Chance’). Jeg ved ikke, om man bliver meget klogere af filmen, dog får man i det mindste en fornemmelse af, hvordan det føles, og hvad det betyder at være psykotisk.
En anbefaling til dem, som kan lide specielle danske film!
City Lights Filmblog 