Oplev ‘Apocalyse Now’ med ny stærk lyd og restaurerede billeder i Final Cut!

Anmeldt af: Clara Miller

Det må være svært for nogen at komme med indvendinger, hvis man kalder ‘Apocalypse Now’ for verdens bedste krigsfilm. Spørgsmålet er så hvilken version, der er den bedste.

På mange måder må det vel være Final Cut der vinder. Det er denne version, der blander biografversionen med Redux, og så er det tilmed præcis den film, som instruktør Francis Ford Coppola ville have. Udover at være restaureret i 4k er det først og fremmest lyden, som produktionsselskabet også selv reklamerer for, der gør Final Cut-versionen ganske speciel. Lydsiden i originalen er allerede eminent, men ser man Final Cut i biografen (måske endda IMAX som jeg gjorde) vil man uden tvivl blive blæst omkuld af en lydside, der skaber kaos, ubehag, spænding, mystik og meget mere.

Især scenen med helikopterangrebet, der akkompagneres af Richard Wagners ’Ride of the Valkyries’, tjener et endnu større følelsesmæssig formål i Final Cut-versionen. Dette storslåede moment fortjener storslået lyd – og jeg blev ikke skuffet!

Hvis man ikke har set ‘Apocalypse Now’ før skal man først og fremmest glæde sig til en vild film, hvis produktion også har en vild historie bag sig (stoffer, overtid, hjerteanfald mm.), men dernæst kan jeg kort fortælle at filmen følger Captain Willard (Martin Sheen) på hans mission under Vietnamkrigen, som går ud på at dræbe Colonel Kurtz (Marlon Brando), der eftersigende skulle være blevet gal og opføre sig som en gud.

Musikken i ‘Apocalypse Now’ spiller hver gang (vandt Oscar for lyd), cinematografien er noget af det smukkeste (vandt også Oscar for fotografi), monologen er fængende, skuespillet enestående, settings fremragende og hele filmens udtryk er bare intenst og medrivende. Samtidig viser filmen noget grusomt på en smuk måde, fx startscenen hvor Willard bevæger sig på sit hotelværelse, mere og mere beruset og mere og mere ude af kontrol, til sangen ’The End’ af The Doors, eller scenen hvor der bliver smidt napalm udover palmerne.

Mht. selve historien og de klip, som er taget med i Final Cut-versionen, så er jeg kæmpe fan af at scenen med introduktion til de luftbårne ’First of the Ninth’ bliver længere, at Willard stjæler Kilgores surfbræt til Lance og at man får indblik i nogle flere af de samtaler soldaterne har ombord på båden. Men selvom det er morsomt og interessant, så synes jeg også at klippene er unødvendige og faktisk ødelægger filmen og dens originale tempo. Nogle gange skal man altså bare kill your darlings… og det kan jeg godt mærke at Coppola har haft svært ved i Final Cut.

Fx er Kilgores (Robert Duvall) replik ”Someday this war’s gonna end” det sidste vi hører fra ham i den originale biografversion. Dette er en legendarisk outro fra en legendarisk karakter, og efter ordene forsvinder Kilgore som et spøgelse. Denne mystique får han ikke i Final Cut, da han ender med at råbe efter Willard og Lance at de skal blive 20 min mere og vente på at de kan surfe. Kilgore bliver helt desperat og næsten på randen til panisk, hvilket jeg personligt synes strider imod hans karakter og ødelægger billedet af en usårlig mand.

Men en scene som især fremstod ligegyldig for mig er scenen med de franske plantageejere. Det bliver et afbræk fra fortællingen som sender mig lidt på afveje fra handlingen, og det føles som en sekvens der skulle have været med i en anden film. Det mest interessante, og det som passer ind i Willards rejse, er øjeblikket hvor den franske enke fortæller Willard at han er to personer – en, som dræber, og en, som elsker. Men jeg har klaret at se filmen flere gange uden denne punchline, og derfor fremstår den bare en smule overflødig.

For mig, der kun havde set biografversionen, var det en stor oplevelse at se scener og klip, jeg aldrig havde set før og hermed få 30 min mere film. Hvis man var stor fan af Redux-versionen vil man til gengæld ikke bliver overrasket, men måske endda ærgerlig over at der er blevet klippet 20 min fra. I sidste ende synes jeg spørgsmålet om den bedste version handler om, hvor meget man vil have ud af historien – hvor mange insights man vil have.

Biografversionen har dog holdt førstepladsen som verdens bedste krigsfilm siden 1979, og for mit vedkommende kan den sagtens blive ved. Men derfor ikke sagt at alle ikke burde opleve Final Cut af den ekstreme fortælling, der vandrer gennem Vietnams jungler og floder samt mellem vanvid og genialitet. Det er og vil altid være en formidabel film – Final Cut eller ej. Og derfor skal den da stadig have fuldt hus.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: