Finsk film vil varme i de kolde måneder

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Mange nordiske film har sit helt eget udtryk og stemning – ‘Sidste Bud’ er en indtagende film med sin helt egen stemning og charme.

Den 72-årige kunsthandler Olavi er i gang med at trække sig tilbage fra sit lange arbejdsliv, da han drages af et maleri på auktion, som han mistænker er langt mere værdifuldt end vurderingsprisen indikerer. Han ser det som en måde at sikre sin pension på. Men da auktionshuset opdager deres fejl, går de imod Olavi, som på samme tid bliver kontaktet af sin datter og barnebarn. Han må nu kæmpe sammen med sit barnebarn, for at kunne beholde det værdifulde billede.

‘Sidste Bud’ er en finsk film instrueret af Klaus Härö der tidligere har instrueret filmen ‘Fægteren’ fra 2015, som blev nomineret til en Golden Globe for bedste udenlandske film. Härö er en instruktør som startede med kortfilm og efterhånden har arbejdet sig op og er begyndt at lave spillefilm. Han er igennem sin karriere blevet nomineret, og har vundet, en del priser – b.la- har han vundet et par priser på Berlin International Film Festival og 2003 vandt han også en speciel mention pris på den danske børnefilmsfestival Buster.

Med ‘Sidste Bud’ har han lavet en film som er meget nordisk i udtryk, stil og tone. Jeg har ikke set mange finske film, men stemningen i ‘Sidste bud’ minder lidt om de islandske film ‘Blandt mænd og får’ og ‘Om heste og film’. Der er en meget underspilet, og lidt sort, humor i filmen, og samtidig er der en enormt nostalgisk fornemmelse.

Heikki Nousiainen som spiller Olavi er fremragende som den indelukket, halvsure ældre mand der  kæmper mod langt stærkere kræfter. Man ender med at få en enorm sympati for manden, der nægter at bukke under i sin kamp. Sammenspillet med, især hans barnebarn, spillet af Amos Brotherus er også godt. Derudover leverer resten af castet også ganske udmærket præstationer.

Udviklingen i filmen overrasker på ingen måde. Det er en klassisk feel-good film som følger en udviklings bue, og hvor der ikke er truffet nogle overraskende beslutninger. Det er en af de slags film hvor man næsten allerede ved hvad den vil slutte med, når filmen starter. Men der er alligevel en  charme i filmen, som helt sikkert vil varme i disse kolde måneder, og som løfter filmen en smule op, så den ikke ender som endnu en intetsigende film. Det er også interessant at få et form for indblik i denne kunstauktions verden, som jeg ellers ikke kendte så meget til.

‘Sidste bud’ er et godt bud på en hyggelig film, som ikke er noget genialt mesterværk, men som leverer præcist det man kan forvente og som den lover.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: