Brødrene Avaz er tilbage med et stort drama!

Anmeldt af: Susanne Schatz

Avas-brødrene er tilbage med deres anden spillefilm, som endnu engang handler om en familie i krise.

Når den første’ film – ‘Mens vi lever’ (2017) – var sådan en kæmpe overraskelse (100.000 solgte biograf-billetter) er der helt klart enormt pres på filmholdet. Brødrene Avaz elsker at gå ind i dybden af den menneskelige sjæl, at efterforske relationerne – og her har de rigeligt at efterforske! ‘Kollision’ er baseret på virkelige hændelser og viser en familie i opløsning .

Leo og Olivia er forældre til Liv og Gustav og har et godt liv – på overfladen! Men det knirker lidt bag facaden: Leo har overtaget direktørposten i svigerfarens firma, som byder på en del udfordringer – på arbejdsplanet og i privatlivet – og Olivia arbejder som kunstner derhjemme. Hele familiens stolthed og glæde er børnene. Alt kører mere eller mindre ok – indtil en tragedie rammer familielykken og smadrer deres tilværelse.

På forhånd må jeg indrømme, at jeg rigtig godt kan lide Nikolaj Lie Kaas (Leo) og Cecilie Stenspil (Olivia), men efter ‘Kollision’ er jeg blevet rigtig fan af dem. De to fungerer glimrende som par og som forældre, men viser gennem deres forskellighed alle nuancer af smerte og sårbarhed. At være vidne til deres sorg og deres forsøg på ikke at miste fodfæstet fuldkommen er enormt gribende.
Jeg følte mig draget ind i dramaet – uden chance for at slippe fri, uden mulighed for ikke at blive ramt! Det er fantastisk, men også helt forfærdeligt.
Resten af skuespillerholdet er fint valgt, og også små roller er hammergodt besat, som f.eks. med Tommy Kenter (svigerfar), Henning Jensen (Leos far), Charlotte Munch (læge), Nicolas Bro og Rasmus Bjerg (advokater). Jeg er i den grad begejstret over skuespillernes præstationer – på alle planer!

Ud fra dette synspunkt alene har filmen fortjent 5 eller 6 stjerner!

Dog har jeg lidt et problem med, at handlingen er ret forudsigelig. Jeg savner overraskende momenter og scener som vender det hele om, eller som fører til, at jeg tænker: ”Puha!”. Altså, jeg føler ”Puha!”, men kun pga. den særdeles ulykkelige og konfliktfyldte stemning, som filmen er bygget på. Og pga. det tunge emne – ”forkerte” beslutninger, skyld, uopnåelige forventninger og manipulation.

At følge en familie i opløsning, at blive konfronteret med en næsten ubærlig smerte, at se et par som totalt mister evnerne til at snakke sammen, at opleve en familiepatriark som ”leger” med alle som om han var dukkefører, og som om pengene styrer verden, er bare ingen fornøjelse.
Og det er desværre noget, man har set mange gange før.

Et dejligt rørende lyspunkt er Leos fars karakter: Han har noget meget nærværende, en varme, som den rolige klippe midt i stormen. Han er parat til sammen med sin søn at bære alt det, Leo bliver udsat for. Sådan en far kan man bare ønske sig!

‘Kollision’ varer 117 minutter og bliver aldrig kedelig, men er så fyld med smerte, at jeg var glad da filmen var forbi! Men den havde en senfølge. Jeg kunne næsten ikke stoppe tårerne og havde det ikke godt bagefter!

Filmen er skræmmende, men bortset fra et hav af følelser efterlader den desværre ingen eftertanker, og heller ikke spørgsmål om, hvordan man selv ville reagere, hvis. Men alligevel vil jeg anbefale at se ‘Kollision’, for den er på mange områder en godt og solidt lavet film!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: