En underholdende, morsom dansk komedie med kvinderne i front

Anmeldt af: Louise Larsen

‘Klassefest-trilogien er iblandt nogle af de mest sete film i de danske biografer. Nu vender forfatterene bag filmene tilbage med endnu en komedie med tre kvinder i hovedrollerne.

Vi kender hende bedst fra rollen som den hårdføre skolelære ‘Rita’, der afsnit efter afsnit leverer komisk-over-grænsen-humor i serien af samme navn. Mille Dinesen er altid en fornøjelse at blive underholdt af og i ‘Jagtsæson’, hvor hun spiller den nyligt fraskilte Eva, er det heller ingen undtagelse. Her spiller hun over for Lærke Winther og Stephania Potalivo, og stjernetrioen formår at levere morskab på højt niveau.

Evas eks-mands nye kæreste, Isabella, inviterer Evas barndomsveninde Marlene med på wellness-tur, for at hjælpe hende gennem en mulig midtvejskrise. Eva, der bestemt ikke bryder sig om Isabella, vælger alligevel at tage med på turen for at minde Marlene om hvem der er hendes rigtige veninde og hvem der måske ikke helt vil hende det bedste. Wellness-turen bliver alt andet end som planlagt, og Eva, der gang på gang famler ind i situationer hun ikke kan kontrollere, er mod al vilje nødt til at sluge sin stolthed og jalousi for atter at kunne rette op på sine mangler som bedsteveninde og stjernemor.

Med serier som ‘Lærkevej’ og ‘2900 Happiness’ på CV’et, har instruktøren Thilde Harkamp kastet sig ud i sin blot anden spillefilm med komedien ‘Jagtsæson’. Manuskriptforfatterparret Claudia Boderke og Lars Mering, der bl.a. også står bag ‘Klassefesten’-filmene, har formået at skrive en charmerende morsom fortælling til ‘Jagtsæson’.

Filmen er spækket med pinlige øjeblikke og tåkrummende scener, der får en til at vride sig længere ned i biografsædet. Om det er til en smertefuld Brazilian waxing eller en lettere mislykket fasanjagt, følger vi med på sidelinjen, mens kvinderne bekæmper diverse hverdagsstrabadser der ofte følger med det at være kvinde – både som den gode veninde og som den overbærende mor.

Om filmen egentlig egner sig til det store lærred, eller måske passer bedre til en tømmermændssøndag under dynen hvor de ramte hjerneceller helst ikke skal på overarbejde, kan der sættes spørgsmålstegn ved. Men filmen lover på intet tidspunkt noget den ikke kan holde og giver os præcis hvad vi forventer: et legende let grin i godt underholdende selskab.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: